By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 89
Offentligt
1486122_0001.png
Dato:
15. januar 2015
By- og boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål nr. 67 ad forslag til
lov om ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger m.v. (Blandet
boligsammensætning) L 89. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Louise Schack
Elholm (V)
Spørgsmål nr. 67:
Lovforslagets undertitel er ”Blandet boligsammensætning”, og det anføres i lovforslaget, at man gerne
vil sikre, at der i alle dele af byen er en varieret og alsidig beboersammensætning. Vil ministeren
forklare hvilke indkomstgrupper, som vil få adgang til at bo i de almene boliger som følge af
lovforslaget, og som ellers ikke ville kunne bo i de pågældende områder?
Svar:
Lovforslaget har til formål at sikre en varieret og alsidig beboersammensætning i nye boligområder.
Nybyggeri af ejerboliger, private andelsboliger eller private udlejningsboliger i sådanne områder vil
typisk have en pris eller leje, der gør det vanskeligt for familier med almindelige indkomster at flytte ind
i byggeriet. Det betyder, at boligsøgende med et indkomstniveau som f.eks. politibetjente og
sygeplejesker vil have svært ved at bo i byggeriet.
Alment nybyggeri vil på grund af det lavere lejeniveau være mere tilgængeligt for grupper med det
nævnte indkomstniveau og dermed sikre en mere varieret og alsidig beboersammensætning i de nye
boligområder.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk