Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 88
Offentligt
1526309_0001.png
5. maj 2015
J.nr. 14-5164043
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 88 - Forslag til Lov om ændring af lov om kildeskatteloven og selskabs-
skatteloven (Indførelse af skattepligt for udenlandske deltagere i danske kommanditsel-
skaber m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 24 af 8. april 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Frank Aaen (EL).
Benny Engelbrecht
/ Lise Bo Nielsen
L 88 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om andre EU-landes bestemmelser om kommanditselskaber er skrappere end de danske, til skatteministeren
1526309_0002.png
Spørgsmål
Er andre EU-landes bestemmelser om kommanditselskaber skrappere end de danske
inklusive de i L 88 foreslåede stramninger?
Svar
Der er ikke foretaget en analyse af samtlige EU-landes skatteretlige bestemmelser om
kommanditselskaber, men alene en undersøgelse af reglerne i enkelte EU-lande på bag-
grund af oplysninger fra International Bureau of Fiscal Documentation (IBFD).
Der er forskelle på, hvordan EU-landene beskatter indkomst i kommanditselskaber. Visse
lande, herunder Finland, Sverige, Storbritannien og Tyskland, anser ligesom Danmark
kommanditselskaber for at være transparente, og beskatter deltagerne i kommanditselska-
ber. Andre lande, herunder Frankrig (for så vidt angår kommanditisterne, idet komple-
mentaren kan vælge at blive beskattet som deltager) og Spanien beskatter derimod kom-
manditselskaberne som selvstændige skattesubjekter.
Om den ene beskatningsmåde er skrappere end den anden, afhænger af den enkelte del-
tager, f.eks. af om deltageren er en fysisk person eller et selskab, eller om deltageren er
hjemmehørende i Danmark eller i udlandet.
Beskatningen af kommanditselskabet som en transparent enhed vil f.eks. kunne være
hårdere, hvis deltageren er en fysisk person hjemmehørende i Danmark, som beskattes af
indkomsten i kommanditselskabet som personlig indkomst, idet alternativet vil være sel-
skabsbeskatning af indkomsten (og efterfølgende udbyttebeskatning).
Skatteministeriet er ikke bekendt med andre EU-lande, der har en værnsbestemmelse
svarende til den nuværende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C, hvorefter kom-
manditselskaber anses for at være selvstændige skattesubjekter, hvis hovedparten af delta-
gerne er hjemmehørende i et land, der anser kommanditselskabet for at være et selvstæn-
digt skattesubjekt, eller er hjemmehørende i et land uden for EU, som ikke har en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Skatteministeriet er endvidere ikke bekendt med andre EU-lande, der har en bestemmelse
om begrænset skattepligt af indkomst i kommanditselskaber som foreslået af SF.
Side 2 af 2