Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 87
Offentligt
1503912_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. marts 2015
Udlændingekontoret
ASP
2014-0037-0113
1502224
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Statsforvaltningens underretning af kommu-
nerne ved udstedelse af registreringsbeviser og opholdskort efter EU-
reglerne samt justering af boligkravet m.v.) (L 87), som Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren
den 18. februar 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Fol-
ketinget Martin Henriksen (DF).
Mette Frederiksen
/
Anders Herping Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af
registreringsbeviser og opholdskort efter EU-reglerne samt justering
af boligkravet m.v.) (L 87):
”Ministeren bedes præcisere de justeringer, forslaget lægger op
til som følge af ændringer af straffelovens kapitel 24, og oply-
se hvilken praktisk betydning, de foreslåede justeringer vil ha-
ve?”
Svar:
Overordnet set er henvisningsændringerne af ordensmæssig karakter. Ef-
tersom straffelovens kapitel om seksualforbrydelser imidlertid blev mo-
derniseret ved lov nr. 633 af 12. juni 2013, medfører ændringerne på en-
kelte områder en materiel tilpasning.
Det drejer sig for det første om straffelovens dagældende § 218, stk. 2, om
at skaffe sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen. Bestem-
melsen blev ved lov nr. 633 af 12. juni 2013 flyttet til straffelovens § 216,
stk. 1, og udvidet således, at bestemmelsen nu også finder anvendelse i sa-
ger om voldtægt af den nævnte karakter inden for ægteskab.
Udlændingelovens § 9, stk. 10, § 9 j, stk. 4, og § 22, stk. 1, nr. 6, henviser
ikke i dag til straffelovens dagældende § 218, stk. 2, men det findes på
grund af forholdets alvorlige karakter hensigtsmæssigt at medtage ger-
ningsindholdet i den dagældende § 218, stk. 2, i de nævnte bestemmelser
som følge af ændringerne af straffelovens § 216. Det foreslås derfor med
lovforslaget, at der i udlændingelovens § 9, stk. 10, § 9 j, stk. 4, og § 22,
stk. 1, nr. 6, skal henvises til § 216, stk. 1.
For det andet vedrører tilpasningen straffelovens dagældende § 228, stk. 2,
om medvirken til bestemte former for erhverv ved kønslig usædelighed.
Denne bestemmelse blev omskrevet og flyttet til § 224, stk. 1. Den dagæl-
dende bestemmelse i straffelovens § 228, stk. 2, vedrørte tilskyndelse eller
bistand til en person under 21 år til at søge erhverv ved kønslig usædelig-
hed, samt medvirken til en persons befordring ud af riget, for at denne i
udlandet skulle drive erhverv ved kønslig usædelighed eller benyttes til så-
dan usædelighed, når den befordrede person var under 21 år eller uvidende
om formålet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den nugældende bestemmelse i straffelovens § 224, stk. 1, vedrører med-
virken til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har
samleje med en kunde. Hvor § 228, stk. 2, var en supplerende bestemmelse
om medvirken til visse former for prostitution, vedrører § 224, stk. 1, ude-
lukkende personer under 18 år.
Det findes derfor hensigtsmæssigt at opretholde henvisningen for så vidt
angår udlændingelovens § 9, stk. 19, om familiesammenføring med børn,
mens det foreslås at ophæve henvisningen til bestemmelsen i udlændinge-
lovens § 9, stk. 10, fordi det som udgangspunkt er en betingelse for ægte-
fællesammenføring, at begge ægtefæller er mindst 24 år. Det foreslås end-
videre at ophæve henvisningen til bestemmelsen i udlændingelovens § 9 j,
stk. 4, fordi en au pair person skal være mindst 17 år. I den forbindelse kan
det nævnes, at det er en del af den politiske aftale om en bedre au pair-
ordning af 19. december 2014, at aldersgrænsen for au pair personer hæves
til 18 år.
Det bemærkes i øvrigt, at det foreslås, at der fortsat i udlændingelovens §
9, stk. 10, og § 9 j, stk. 4, skal henvises til straffelovens § 233, stk. 1, om
rufferi.
3