Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 85
Offentligt
1489753_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-701-00092
27. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 12. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
5 til L 85, forslag til lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og
lov om havstrategi, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 5 (L 85)
Ministeren nævnte under 1. behandlingen af L 85, at ministeren som opfølgning
på lovforslaget vil ”overveje, om vi fremover skal skærpe kravene til de
miljøundersøgelser, der skal ligge til grund for at få en indvindingstilladelse”. Af
lovforslaget fremgår det, at den ”foreslåede auktions- og tilladelsesordning
vurderes ikke at være omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.”
Hvilke skærpelser af kravene til miljøundersøgelserne ville det medføre at lade
den foreslåede auktions- og tilladelsesordning være omfattet af lov om
miljøvurdering af planer og programmer?
Svar
Lov om miljøvurdering af planer og programmer vedrører planer og programmer,
der fastsætter rammer for tilladelser, og ikke tilladelserne selv. Derfor er de
konkrete tilladelser til indvinding ikke omfattet af loven, hvad enten de gives efter
en auktion eller som bygherre- eller fællesområdetilladelse. De er derimod
omfattet af reglerne om VVM, idet råstofindvinding er opført på VVM-direktivets
bilag 2. I forbindelse med alle ansøgninger om indvinding skal det derfor vurderes,
om indvindingen vil kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og om der
derfor skal foretages en VVM-vurdering. Hvad enten den pågældende indvinding
vurderes at være VVM-pligtig eller ej, skal der foretages miljøundersøgelser i
overensstemmelse med ansøgningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1169 af 3.
oktober 2013 om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af
råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne
råstoffer).
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det ville ikke give mening at ændre lov om miljøvurdering af planer og
programmer, således at konkrete sager om indvinding af råstoffer på havet blev
omfattet, da loven netop ikke handler om konkrete tilladelser, men planer og
programmer. Det ville i øvrigt ikke medføre nogen skærpelser af kravene til
miljøundersøgelser, da loven ikke fastlægger regler om konkrete undersøgelser,
der skal foretages, men alene angiver, hvilke overordnede miljøforhold der skal
vurderes.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
2