Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 85
Offentligt
1437610_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-701-00092
18. december 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 5. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 3 til L 85, forslag til lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse
og lov om havstrategi, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henrik Høegh (V).
Spørgsmål nr. 3 (L 85)
Når flere høringssvar peger på, at den foreslåede ændring i auktionsordningen i
lovforslaget blot vil få prisen på udbudte indvindingsområder kunstigt hævet og
samtidig få virksomheder til at byde på meget mindre områder, hvordan vil
ministeren så hævde, at konkurrenceevnen stadig forbedres ved dette tiltag?
Svar
Formålet med at indføre auktionsordningen ved lovændringen i 2009 var at skabe
konkurrence mellem de virksomheder, der indvinder råstoffer på havet. Hidtil har
primært de større firmaer i branchen budt ved auktionerne, og der har kun været
ganske få tilfælde, hvor flere firmaer har budt på det samme område. Desuden har
budprisen stort set kun været den fastsatte minimumspris pr. kubikmeter. Dermed
anses lovens formål ikke for opnået.
Et af formålene med lovforslaget er at forbedre konkurrencen mellem
indvindingsvirksomhederne på havet.
Forbedringen af konkurrencen opnås ved at indføre en række ændringer, som skal
gøre ordningen mere attraktiv og gøre det mere gennemsigtigt, hvad der bydes på,
så der forhåbentlig er flere virksomheder der byder, og konkurrencen om at vinde
de områder, der sættes på auktion, dermed forbedres.
Den fastsatte minimumspris forhøjes ikke, og man må derfor gå ud fra, at
budpriserne kun bliver forøget, hvis virksomhederne mener, at de kan betale en
højere pris, uden at indvindingen bliver urentabel. Man må således gå ud fra, at
virksomhedernes bud afspejler den værdi, som retten til at indvinde i et område vil
repræsentere for dem.
Vederlaget pr. kubikmeter er langt fra den eneste omkostning, som
indvindingsvirksomhederne har i forbindelse med efterforskning og indvinding i
områderne. Hvis andre omkostninger nedsættes, bliver der mulighed for at byde
en højere pris, uden at de samlede omkostninger pr. kubikmeter indvundne
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
råstoffer stiger. Råstofferne fra auktionsområderne på havet bliver således ikke
mindre konkurrencedygtige i forhold til råstoffer fra land og importerede råstoffer,
blot fordi der betales et højere vederlag pr. kubikmeter end nu.
Der foreslås en række ændringer, som vil nedsætte virksomhedernes omkostninger
i forbindelse med efterforskning og indvinding og nedsætte risikoen ved at byde.
Desuden vil den forlængede eneretsperiode medføre, at omkostningerne kan
afskrives over en længere årrække.
De væsentligste ændringer, som skal gøre ordningen mere attraktiv og medføre
større åbenhed, er:
Indvindere skal indmelde et konkret, mindre område til auktion for at
opnå større åbenhed om, hvad der bydes på. Afgrænsningen af det
område, der sættes på auktion, foretages af den, der indmelder det.
Indvinderen kan afgrænse området, så det kun omfatter arealer, hvor
vedkommende ønsker at efterforske efter råstoffer. Indvinderne tvinges
dermed ikke til at skulle efterforske (del)områder, som de på forhånd ved,
ikke er interessante for dem, som tilfældet er med de felter, som
Naturstyrelsen afgrænser efter den gældende ordning.
Virksomhederne vil ikke ønske at efterforske et større område end
nødvendigt, og hvis området er meget lille, vil det normalt ikke kunne
bære de forholdsvis store basisomkostninger, som iværksættelse af
efterforskning kræver. Forventningen er derfor, at der hverken vil blive
indmeldt meget store eller meget små områder, da der er pligt til at
gennemføre efterforskning af området.
Lettere adgang for virksomheder, som ikke skal bruge meget store
mængder råstoffer, ved at auktionerne vindes af den, der byder højeste
pris pr. m
3
, og ikke som nu af højeste pris pr. m
3
ganget med den tilbudte
mængde, medmindre der er flere, der byder den samme pris pr. m
3
.
Data fra efterforskningen gøres offentligt tilgængelige, efter at
auktionsvinderen har fået indvindingstilladelse eller valgt at indstille
aktiviteterne i området, og ikke som nu, når eneretten er udløbet. Det
betyder en bedre udnyttelse af data, idet de kan anvendes af andre
virksomheder på et tidligere tidspunkt.
Auktionsvinderen får mulighed for at få eneret til indvinding i 10 år mod i
dag 5 år, og dermed bedre mulighed for at forrente sin investering i
efterforskning og miljøundersøgelser.
Der kan ske genauktion (sekundær auktion) med en eneret på 5 år. Dette
gælder både den del af et auktioneret område, som auktionsvinderen har
efterforsket, men valgt ikke at søge indvindingstilladelse i, og et udlagt
indvindingsområde, hvor eneretten er udløbet. I disse områder vil der
være større viden om, hvilke råstofressourcer der findes i området, idet
data fra efterforskningen efter den primære auktion vil være til rådighed
for alle virksomheder, jf. ovenfor.
For at gøre ordningen mere fleksibel for tilladelsesindehaveren præciseres
det, at der ikke i alle tilfælde skal fastsættes et loft for årlig indvinding. Der
vil dog kun kunne gives indvindingstilladelse uden et årligt loft, hvis den
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konkrete miljøvurdering viser, at det er miljømæssigt acceptabelt. Hvis der
fastsættes et årligt loft, skal det ske på baggrund af miljøvurderingen.
Det nuværende årlige minimums-produktionsvederlag på 50 % af den
budte/tilladte årlige mængde nedsættes til 30 % af den gennemsnitlige
tilladte årlige mængde (samlet tilladt mængde divideret med
eneretsperioden), hvilket gør ordningen mere fleksibel og mindsker
risikoen.
En virksomhed, der har fået en indvindingstilladelse, får mulighed for at
begrænse indvindingsområdet (og dermed arealvederlaget) efter det første
år, hvis det har vist sig, at en del af arealet alligevel ikke indeholder de
ønskede råstoffer, eller disse ikke kan indvindes rentabelt.
Reglen om bortfald af tilladelser, der ikke har været udnyttet i 3 år
ophæves. Der kan indsættes vilkår om udnyttelse, hvis der er grund til det
i forbindelse med konkrete tilladelser.
En række regler skal sikre, at der ikke bydes en kunstigt høj pris, hvor
virksomheden ikke har tænkt sig at udnytte området, men blot ønsker at holde
andre ude af det: Der skal foretages efterforskning af det areal, der vindes på en
auktion. Desuden skal der betales arealvederlag hvert år for hele det areal, som
man får indvindingstilladelse til. Der skal også stadig betales et
minimumsproduktionsvederlag. Det vil således ikke være gratis at vinde en
auktion, og man må derfor gå ud fra, at virksomhederne som udgangspunkt ikke
vil byde en højere kubikmeterpris end det, de reelt mener, at råstofferne er værd
for dem, og som de således mener, at de kan betale uden at indvindingen bliver
urentabel.
Hvis der alligevel skulle være virksomheder, som ønsker indvindingstilladelse til et
uforholdsmæssigt stort område i forhold til den mængde, som de ønsker tilladelse
til at indvinde, vil Naturstyrelsen kunne begrænse arealets størrelse. Den
resterende del af arealet vil herefter kunne udbydes på en ny auktion, hvis der er
virksomheder, som ønsker indvindingstilladelse her.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
3