Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 85
Offentligt
1489862_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-701-00092
27. januar 2015
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 12. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
17 til L 85, forslag til lov om ændring af lov om råstoffer, lov om kystbeskyttelse og
lov om havstrategi, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 17 (L 85)
Hvor ofte foretages stikprøvekontrol?
Svar
Der foretages kontrol med råstofindvinding ved hjælp af indvindingsfartøjernes
løbende afsendelse af positioner via AIS (Automatic Identification System, jf.
nærmere svaret på spørgsmål 18) samt ved indvindingsvirksomhedernes
kvartalsvise indberetning af indvundne laster. Begge dele lagres i en database i
Naturstyrelsen.
AIS-data gennemgås ugentligt for at følge med i, hvor indvindingsaktiviteterne er
koncentreret, samt om indvindingsaktiviteter foregår inden for de afgrænsede
indvindingsområder.
De indberettede laster gennemgås kvartalsvist, hvor det for de enkelte områder
kontrolleres, om den årlige eller totale tilladte mængde er tæt på at være
indvundet, og der laves opgørelse over restmængder i fællesområder, samt
vederlagsberegninger. Desuden sammenholdes indberetningsdata med AIS-data
for at undersøge, om der er uoverensstemmelser.
Kirsten Brosbøl
/
Mads Leth-Petersen
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk