Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 76
Offentligt
1431515_0001.png
5. december 2014
J.nr. 14-4860750
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 76 - Forslag til Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejen-
domme. (Vurderingerne i årene 2015 og 2016).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 3. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431515_0002.png
Spørgsmål 7
Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt, at de billigste ejendomme maksimalt får en
rabat på 5 pct., når Engberg-udvalgets rapport viser, at 76 pct. af parcelhusene med en
ejendomsværdi på under 0,5 mio. kr. overvurderes med mere end 20 pct.? Er ministeren
enig i, at rabatten burde være højere for de boliger?
Svar
Det eksterne ekspertudvalgs arbejde har vist, at handlede ejendomme med en pris op til
500.000 kr. relativt ofte ”overvurderes” sådan at forstå, at ejendomsværdien overstiger en
konstateret handelspris.
Det skal i den forbindelse understreges, at hvis vurderingen af en ejendom ligger højere
end den konstaterede handelspris på ejendommen, så er det ikke nødvendigvis udtryk for,
at ejendomsvurderingen er forkert, jf. også mit svar på spørgsmål 5.
Det foreslås derfor, at der ud over den generelle rabat på 2,5 pct. gives en yderligere ned-
sættelse på 2,5 pct. af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og tilsvarende af grund-
værdien til og med 100.000 kr. Nedslaget aftrappes for ejendomsværdier over 750.000 kr.
henholdsvis grundværdier over 150.000 kr. Nedslaget op til disse beløbsgrænser bliver
således på 5 pct. i forhold til vurderingen i 2011.
Rabatten er målrettet de ejendomme, der med overvejende sandsynlighed har betalt for
meget i ejendomsværdiskat og grundskyld. Der er ikke tilsigtet en generel skattelettelse til
de billigste ejendomme.
I lyset af at der er konstateret stor spredning i afvigelsesprocenterne på ejendoms- og
grundværdierne – også for de billige ejendomme – er rabatten derfor fastsat på et niveau,
hvor der gives en håndsrækning til de boligejere, som på grund af en risiko for upræcis
vurdering har betalt for meget, samtidig med at den egentlige skattelettelse bliver moderat
for de boligejere, som ikke betaler skat efter en for høj vurdering.
Desuden vil der senere vil blive taget hånd om de boligejere, hvor rabatordningen ikke i
tilstrækkeligt omfang retter op på en upræcis vurdering. I forbindelse med den lovgivning,
der skal ligge til grund for et fremtidigt vurderingssystem, vil der blive etableret en udbe-
talingsordning, hvorefter boligejeren vil få beregnet ejendomsværdiskat og grundskyld
efter den nye vurdering - korrigeret for prisudviklingen – i stedet for vurderingen i 2011
og efterfølgende år, jf. svaret på spørgsmål 6. Viser beregningen en lavere ejendomsvær-
diskat eller grundskyld, vil boligejeren få forskellen udbetalt. Dermed tages der højde for,
at der kan være tilfælde, hvor rabatordningen ikke i tilstrækkelig grad retter op på en
upræcis vurdering.
Det er på den baggrund min opfattelse, at den foreslåede rabatordning har et rimeligt
niveau.
Side 2 af 2