Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1428473_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0037-0090
1398172
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 99 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 99 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået be-
skyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Vil ministeren redegøre for de ligestillingsmæssige konse-
kvenser af forslaget, herunder kommentere det forhold, at
mandlige syriske asylansøgere ifølge Flygtningenævnets prak-
sis kan tilkendes konventionsstatus i alle de tilfælde, fordi de
enten er indkaldt til hæren eller blevet bedt om at bidrage til
forskellige væbnede grupper og dermed have ret til umiddelbar
familiesammenføring, mens syriske kvinder oftere må antages
at være flygtet fra de generelle forhold, og derfor i fremtiden
vil have en ringere ret til familiesammenføring i Danmark?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås indført en midlertidig beskyttelsesstatus til asyl-
ansøgere, hvis behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig situ-
ation i hjemlandet i forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende.
Forslaget skal ses i lyset af, at den gruppe vurderes generelt at have et me-
re midlertidigt beskyttelsesbehov.
Det foreslås, at udlændinge, som omfattes af reglerne om midlertidig be-
skyttelsesstatus, meddeles en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt
ophold, som i første omgang kan forlænges efter 1 år og herefter efter 2 år
fra tidspunktet for en eventuel forlængelse, i hvilken forbindelse det vil
blive vurderet, om vedkommende fortsat har behov for beskyttelse. Grun-
det beskyttelsens midlertidige karakter foreslås det endvidere, at en udlæn-
ding, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, først – medmindre helt
særlige grunde gør sig gældende – skal kunne få familiesammenføring,
hvis den midlertidige opholdstilladelse forlænges efter 1 år.
De foreslåede ændringer af udlændingeloven er kønsneutrale.
Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser vil afhænge af, hvilke
asylansøgere, der fremover kommer til Danmark og bliver omfattet af be-
stemmelserne om midlertidig beskyttelse.
Som det fremgår af svar af 18. november 2014 på spørgsmål nr. 1 vedrø-
rende lovforslaget og udlændingestyrelsens notits fra september 2014 om
meddelelse af flygtningestatus til asylansøgere fra Syrien, som er sendt til
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udvalget som bilag til svaret på spørgsmål nr. 1, har flertallet af syriske
asylansøgere, der har fået deres sag behandlet i Danmark, været mænd
mellem 18 og 42 år, der har påberåbt sig værnepligtsforhold som asylmo-
tiv.
Det er imidlertid både på kort og lang sigt meget vanskeligt at forudsige
sammensætningen af de asylansøgere, der kommer til Danmark, idet denne
erfaringsmæssigt vil ændre sig.
Da de foreslåede regler har til hensigt at afspejle beskyttelsens midlertidige
karakter og sikre, at de danske asylregler i højere grad tager højde for det
beskyttelsesbehov, som disse asylansøgere har, vurderes forslaget ikke at
indebære diskrimination, også selvom forslaget indirekte vil kunne komme
til at berøre flere kvinder end mænd.
3