Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1430233_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0037-0090
1398082
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 93 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 93 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået be-
skyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Kan ministeren bekræfte, at man kunne tidsbegrænse flygt-
ninges opholdstilladelse yderligere ved en administrativ æn-
dring af udlændingebekendtgørelsen?”
Svar:
Det kan oplyses, at udlændingebekendtgørelsens regler for så vidt angår
varighed
af en tidsbegrænset opholdstilladelse vil kunne ændres admini-
strativt.
Med lovforslaget foreslås der imidlertid indført en ny
midlertidig beskyt-
telsesstatus
i udlændingelovens § 7, stk. 3, som meddeles i de tilfælde,
hvor forpligtelsen til at yde beskyttelse i henhold til internationale konven-
tioner, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, har baggrund i en særlig alvorlig
situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på ci-
vile. Det skyldes, at de gældende regler i § 7, stk. 2, ikke tager højde for
den særlige situation, som asylansøgere, der er på flugt fra generelle for-
hold i hjemlandet, er i. Denne gruppes behov for beskyttelse er generelt
mere midlertidigt, idet beskyttelsen har baggrund i en særlig alvorlig gene-
rel situation, som efter omstændighederne vil kunne ændre sig over kort
tid.
Endvidere foreslås det, at der som udgangspunkt ikke skal kunne meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 til en ægtefælle eller samle-
ver eller til børn af en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, og som ikke har fået denne op-
holdstilladelse forlænget. Denne ændring af familiesammenføringsreglerne
vil ikke kunne gennemføres administrativt.
Ved at fastsætte i udlændingeloven, hvilke udlændinge der gives midlerti-
dig beskyttelsesstatus, sikres det endvidere, at statusvalget kan påklages til
Flygtningenævnet.
2