Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1428427_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
1. december 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Thomas Kloppenburg
Sagsnr.: 2014-0037-0090
Dok.:
1398097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 69 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt realitetsbe-
handling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et
andet EU-land m.v.) (L 72):
”Ministeren bedes redegøre for Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol (EMD)s domspraksis i forhold til beskyttelse
af retten til familieliv for henholdsvis asylansøgere, konventi-
onsflygtninge samt flygtninge med beskyttelsesstatus.”
Svar:
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8
har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Retten til et familie-
liv omfatter efter Menneskerettighedsdomstolens praksis retten til at opret-
holde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et
familiemedlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at
tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv,
f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at bestemmel-
sen ikke indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da
familier ikke efter EMRK artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det
land, hvori de vil udøve deres familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor
en udlænding søger om familiesammenføring med en herboende person,
foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens om-
stændigheder er proportionalt – bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kon-
trollere indvandringen – at meddele afslag på opholdstilladelse. Proportio-
nalitetsvurderingen tager afsæt i, om der er uoverstigelige hindringer for at
udøve familielivet i et andet land. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet i
forhold til flygtninge omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændinge-
lovens § 7, stk. 1, eller udlændinge med beskyttelsesstatus i henhold til §
7, stk. 2, hvor der foreligger særlige individuelle omstændigheder, der i sig
selv – også før asylmyndighedernes ændrede praksis vedrørende udlæn-
dingelovens § 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmi-dommen – ville have be-
grundet en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
Menneskerettighedsdomstolens lægger i sin praksis i den forbindelse vægt
på en flerhed af momenter, herunder:
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i.
ii.
iii.
iv.
v.
vi.
vii.
viii.
ix.
x.
konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil
blive brudt,
tidspunktet for familielivets etablering,
årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder
om det skyldes den herboende persons eget frie valg,
karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der
søges om familiesammenføring i,
den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til op-
rindelsesstaten,
momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en
overtrædelse af statens lovgivning om immigration,
om der foreligger hensyn til offentlige orden, der taler for ude-
lukkelse fra statens område,
om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig
af den herboende person,
om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familie-
livet i et andet land, samt
om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til
det land, hvor udlændingen opholder sig
De anførte momenter er nærmere beskrevet i Jon Fridrik Kjølbro, Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 3. udgave
(2010), side 719 f. med henvisning til praksis. Der henvises for en beskri-
velse af Menneskerettighedsdomstolens praksis endvidere til Peer Loren-
zen m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave
2011, side 740ff.
Det bemærkes i øvrigt, at det er en forudsætning for et eventuelt krav på
familiesammenføring, at udlændingen har lovligt ophold i det land, hvor
vedkommende søger om familiesammenføring. Menneskerettighedsdom-
stolen har således i en række sager fundet, at en nægtelse af opholdstilla-
delse til udlændinge, der ikke forud for deres etablering af familieliv havde
opnået opholdsret i det pågældende land, er forenelig med EMRK artikel
8, jf. f.eks. Yash Priya mod Danmark. En asylansøger, der (endnu) ikke
har fået opholdstilladelse, og som derfor alene har et processuelt ophold,
har således ikke efter EMRK krav på familiesammenføring.
3