Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1429399_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2014
Udlændingekontoret
ASP
2014-0037-0090
1398089
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 68 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra medlem af Folketinget Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Anders Herping Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 68 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt realitetsbe-
handling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et
andet EU-land m.v.) (L 72):
”Ministeren bedes redegøre for, om der er klare konventions-
mæssige forhindringer for at udskyde adgangen til familie-
sammenføring yderligere f.eks. ved at udskyde tidspunktet for
familiesammenføring med henholdsvis 14 måneder, 18 måne-
der eller 24 måneder?”
Svar:
Som det fremgår af lovforslaget, er det Justitsministeriets opfattelse, at den
foreslåede ordning er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser.
Justitsministeriet har ikke taget stilling til, om det ville være muligt at for-
længe perioden på 1 år, hvor en udlænding som udgangspunkt ikke kan få
familiesammenføring.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 5.1, foreligger der Justitsministeriet
bekendt ikke nogen praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stol om en begrænsning i adgangen til familiesammenføring som den, der
foreslås med lovforslaget. Justitsministeriets vurdering bygger derfor på en
samlet afvejning af de momenter, som Menneskerettighedsdomstolen i sin
praksis i almindelighed inddrager ved vurderingen af, om det på baggrund
af en sags samlede omstændigheder – herunder statens interesse i at kon-
trollere indvandringen – er proportionalt at meddele afslag på opholdstilla-
delse.
Når det gælder det rejste spørgsmål, er det på den ene side givet, at hvis
perioden på 1 år forlænges, vil der gradvist kunne lægges mindre vægt på
opholdets midlertidige karakter, og herunder opholdstilladelsens længde.
Det er netop denne midlertidige karakter, som Justitsministeriet har lagt
betydelig vægt på ved vurderingen af den foreslåede ordning. På den an-
den side kan man ikke sige, at der vil være ”klare konventionsmæssige
forhindringer” for som udgangspunkt at udskyde adgangen til familie-
sammenføring til f.eks. 14, 18 eller 24 måneder.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I alle tilfælde er det regeringens opfattelse, at det fremsatte lovforslag er
udtryk for en rimelig og fornuftig løsning i den ekstraordinære situation,
som vi befinder os i.
3