Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1429161_0001.png
Administrationsafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
2. december 2014
Økonomistyrings-
kontoret
Sagsbeh: Kristine G. Villadsen
Sagsnr.: 2014-0037-0090
Dok.:
1392638
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 20. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra medlem af Folketinget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Anette Görtz
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 50 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingelo-
ven. (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvis-
ning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har op-
nået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Vil ministeren oplyse, hvor ofte man har udnyttet muligheden
for en midlertidig opholdstilladelse på 2 år inden for de seneste
10 år, herunder hvilke nationaliteter tilladelserne fordeler sig
på, og hvor ofte man har været i stand til at sende pågældende
hjem efter endt 2-årig periode, fordi der er indtrådt en stabil
periode i hjemlandet?”
Svar:
Der kan indledningsvis henvises til besvarelsen af 21. oktober 2014 af
spørgsmål nr. 862 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Udlændinge-
og Integrationspolitik har stillet den 25. september 2014 vedrørende forde-
lingen af opholdstilladelser, der er givet for henholdsvis 2 og 5 år ad gan-
gen.
Udlændingestyrelsen har supplerende oplyst, at under 2 pct. af de tidsbe-
grænsede opholdstilladelser til asylansøgere, som er meddelt i perioden 1.
januar-24. november 2014, er meddelt for 2 år. Det bemærkes i den for-
bindelse, at alle tilladelser, som er meddelt for 2 år, er givet til somaliske
statsborgere.
Udlændingestyrelsen har endvidere oplyst, at styrelsen inden for de sidste
10 år (perioden 30. august 2004-24. november 2014) har truffet afgørelse
om inddragelse af 10 flygtninges opholdstilladelse med henvisning til, at
der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i de generelle forhold
i hjemlandet. Afgørelserne blev truffet i efteråret 2004, hvor styrelsen af-
slog at forlænge asyltilladelsen til en række afghanske flygtninge, som
havde fået opholdstilladelse på grund af problemer med og frygt for Tale-
ban. I afgørelserne om afslag på forlængelse af opholdstilladelse henviste
Udlændingestyrelsen til, at Taleban ikke længere var ved magten i Afgha-
nistan, samt at der var indsat en overgangsregering og forberedt valg til
oktober 2004. Udlændingestyrelsens afgørelser blev i 8 tilfælde omgjort
af Flygtningenævnet, der ikke fandt, at de ændrede forhold i Afghanistan
kunne anses for varige og stabile, hvorfor betingelserne for nægtelse af
forlængelse/inddragelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1,
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke var opfyldt. Udlændingestyrelsen trak på baggrund af Flygtninge-
nævnets afgørelser de 2 resterende sager tilbage fra Flygtningenævnet.
Udlændingestyrelsen har ikke siden truffet afgørelser om inddragelse af el-
ler nægtelse af forlængelse af asyltilladelser alene med henvisning til æn-
dringer i de generelle forhold i hjemlandet, da styrelsen ikke har vurderet,
at der er sket sådanne fundamentale, stabile og varige ændringer af forhol-
dene i andre relevante lande, at der vil være grundlag for at inddrage eller
nægte forlængelse af asyltilladelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at de største nationaliteter, der de seneste
år har fået opholdstilladelse på baggrund af asyl, har været Syrien, Afgha-
nistan, Somalia og Iran, hvor der ikke er sket sådanne fundamentale, stabi-
le og varige ændringer af forholdene, at der vil være grundlag for at ind-
drage eller nægte forlængelse af asyltilladelser.
Der henvises endvidere til besvarelsen af 29. oktober 2014 af spørgsmål
nr. 859 (Alm. del), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-
onspolitik har stillet den 25. september 2014 vedrørende antallet af flygt-
ninge, der har fået inddraget deres opholdstilladelse som følge af en rejse
til hjemlandet.
3