Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1428367_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0037-0090
1390350
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 20. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 34 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået be-
skyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Indebærer lovforslagets bestemmelser om, at flygtninge, der
ikke har fået konventionsstatus, kan få inddraget deres op-
holdstilladelse og sendes tilbage til alvorlige, skrøbelige og
uforudsigelige forhold, at sådanne flygtninge kan sendes tilba-
ge til en étpartistat uden frie valg? Der henvises til bemærk-
ningernes punkt 2.5.2.”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
præciseres det med den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, nr. 1, i udlæn-
dingeloven, at der ved en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse for
udlændinge med beskyttelse i Danmark efter bestemmelsen skal tages hen-
syn til grundlaget for opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er
meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller den forslåede stk. 3. På den måde tydelig-
gøres det, at der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles
for inddragelse alt afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge,
udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig be-
skyttelsesstatus.
For udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2,
og midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7,
stk. 3, skal der foretages en vurdering af, om der på inddragelsestidspunk-
tet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i henhold til Dan-
marks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjem-
landet vil indebære en risiko for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3.
I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter den foreslåede § 7, stk. 3, opstår som følge af en forbedring
af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træf-
fes afgørelse om inddragelse, uanset at forholdene − trods forbedringerne
− fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige.
Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at være af helt
midlertidig karakter.
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i
udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse. Dette følger af udlændingelo-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vens § 19, stk. 6. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af op-
holdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke sær-
ligt belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske
samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvenser-
ne for herboende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende el-
ler ringe tilknytning til hjemlandet.
Det vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af omstændighederne i
den enkelte sag, sammenholdt med baggrundsoplysningerne om forholde-
ne i hjemlandet, om betingelserne for inddragelse er opfyldt. Det gælder
også i tilfælde, hvor hjemlandet er en étpartistat eller, hvor der foreligger
oplysninger om menneskerettighedskrænkelser i hjemlandet.
Vurderingen af, om betingelserne for inddragelse er opfyldt, vil som hidtil
skulle foretages af Udlændingestyrelsen med klageadgang til Flygtninge-
nævnet.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer af reglerne om udsendelse af afvi-
ste asylansøgere, herunder tvangsmæssig udsendelse. Der henvises herved
til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10 til lovforslaget.
3