Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1433398_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
10. december 2014
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Thomas Kloppenburg
Sagsnr.: 2014-0037-0090
Dok.:
1414350
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 139 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 3. december 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra medlem af Folketinget Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mette Frederiksen
/
Louise Vadheim Guldberg
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 139 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvis-
ning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har op-
nået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Vil ministeren oplyse, om regeringen mener, at staterne har
ret til tidsmæssigt at suspendere andre af de rettigheder, borge-
re i Danmark har i henhold til Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention under henvisning til en økonomisk bespa-
relse i den størrelse, som den Danmark forventes at opnå?”
Svar:
Med lovforslaget lægges der op til en begrænsning i adgangen til familie-
sammenføring, som indebærer, at en udlænding, der meddeles den foreslå-
ede nye midlertidige beskyttelse, som udgangspunkt ikke vil kunne få fa-
miliesammenføring i det første år her i landet. Tilladelse til familiesam-
menføring vil dog skulle gives, hvis Danmarks internationale forpligtelser,
herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, kon-
kret kræver det.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (retten til re-
spekt for privat- og familieliv), artikel 9 (retten til at tænke frit og til sam-
vittigheds- og religionsfrihed), artikel 10 (ytringsfrihed), artikel 11 (retten
til forsamlings- og foreningsfrihed) og artikel 2 i den 4. tillægsprotokol til
konventionen (retten til bevægelsesfrihed) indeholder i bestemmelsernes
stk. 2 en opregning af de anerkendelsesværdige formål, der kan begrunde
indgreb i de rettigheder, der er beskyttet efter bestemmelserne.
Der er efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis tale om
en udtømmende opregning af legitime formål, der som udgangspunkt skal
fortolkes indskrænkende, jf. bl.a. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 3. udgave 2010, side 598
med henvisning til praksis. Det betyder, at et indgreb i en beskyttet ret-
tighed, der ikke er begrundet i et eller flere af de opregnede formål, allere-
de på den baggrund er i strid med konventionen.
Visse af de opregnede formål fremgår af alle eller flere af de nævnte be-
stemmelser, mens andre formål kun er nævnt i en enkelt bestemmelse. Det
sidste gælder f.eks. hensynet til ”landets økonomiske velfærd”, som kun er
nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da opregningen som nævnt er udtømmende, kan der formentlig sluttes
modsætningsvis, således at hensyn til landets økonomiske velfærd ikke vil
kunne begrunde indgreb i de rettigheder, der er beskyttet efter konventio-
nens artikel 9-11 og artikel 2 i den 4. tillægsprotokol, jf. Peer Lorenzen
m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave 2011,
side 767.
3