Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 72
Offentligt
1429157_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. december 2014
Asyl- og Visumkontoret
Morten Duus
2014-0037-0090
1398299
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 111 vedrørende forslag til lov
om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse
udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når
ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) (L 72), som
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til
justitsministeren den 26. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 111 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-
grationspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændinge-
loven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt reali-
tetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyt-
telse i et andet EU-land m.v.) (L 72):
”Vil ministeren redegøre for i hvilket omfang, det vil være mu-
ligt at klage over varigheden af en opholdstilladelse efter § 7,
stk. 3?”
Svar:
Det vil ikke være muligt at klage over varigheden af en tidsbegrænset op-
holdstilladelse efter den foreslåede § 7, stk. 3, idet opholdstilladelsen i alle
tilfælde gives for 1 år og herefter efter 2 år fra tidspunktet for en eventuel
forlængelse.
Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
vil der imidlertid være klageadgang til Flygtningenævnet i forhold til sta-
tusvalg for de asylansøgere, der fremover meddeles opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, i lighed med
den eksisterende klageadgang for de asylansøgere, der i dag meddeles op-
holdstilladelse efter § 7, stk. 2.
Der vil dermed være adgang til at få prøvet, om der er grundlag for at
meddele en midlertidig 1-årig opholdstilladelse, eller om der burde have
været meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2. Udlændingestyrel-
sens afgørelse om statusvalg betragtes imidlertid ikke som et afslag på op-
holdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, der medfører automatisk påklage til
Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk. 2.
2