Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling), Miljøudvalget 2014-15 (1. samling)
L 70 , L 70 A , L 70 B
Offentligt
1425802_0001.png
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-01905
26. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. november 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 (L 70), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Per Clausen (EL).
Spørgsmål nr. 6 (L 70)
Vil ministeren stille et ændringsforslag, som sikrer, at et sommerhus som
minimum skal opfylde krav til klimaskærm og energiforbrug i BR 1998 for at
kunne udlejes til helårsbeboelse? Hvis ministeren ikke ønsker at stille
ændringsforslaget, anmodes ministeren om at yde teknisk bistand til et sådant
forslag.
Svar
Jeg har bedt klima-, energi- og bygningsministeren om et bidrag til besvarelse af
spørgsmålet, som jeg kan henholde mig til.
”Hvis der stilles krav om, at sommerhusene på de 27 små øer ikke kan udlejes til
helårsbeboelse med mindre, at de lever op til kravene til isoleringsniveau i
bygningsreglementet for småhuse fra 1998, vil det formodentlig betyde, at kun et
ganske lille antal af bygningerne vil kunne leve op til den standard uden at blive
renoveret. Nedenfor er angivet et udtræk af opførelsesåret for de 27 øers
sommerhuse.
Total
25,00%
20,00%
15,00%
10,00%
5,00%
0,00%
Total
Figur 1: Procentvis fordeling af sommerhuse på de 27 små øer efter opførelsesåret. De sommerhuse, der
står opført som NULL, kan ikke aldersbestemmes.
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da der kan være store omkostninger forbundet med at renovere en bolig, så den
lever op til kravene i bygningsreglementet fra 1998, vil det formodentlig betyde, at
de færreste bygningsejere vil have mulighed for at leve op til kravene. På figuren
overfor kan det ses, at omkring 80 pct. af sommerhusene er opført før 1998.
Sommerhusene er, som alle andre bygninger, omfattet af krav om efterisolering
når en bygningsdel renoveres, hvis efterisoleringen er rentabel. Det betyder, at
hvis for eksempel et tag skal udskiftes, så er der krav om, at taget skal efterisoleres
op til kravet i det gældende bygningsreglement, hvis efterisoleringen er rentabel.
Ved brug af denne tilgang, vil der gennemføres efterisoleringer, når bygningen
alligevel renoveres. Kravene til energirenovering af sommerhuse i BR10 er
tilnærmelsesvist de samme, som de isoleringskrav der var til helårsboliger i BR98.
I kommunalbestyrelsens vurdering af, om et sommerhus er helårsegnet, kan der
indgå betragtninger omkring bygningens isoleringsniveau i forhold til
varmeanlægget.
Indførelsen af kravet vil derfor formodentlig betyde, at kun ganske få bygninger
kan overholde kravet uden markante merudgifter. Derfor vil indførelsen af et
sådant et krav være ensbetydende med, at lovforslaget ikke får den virkning, som
var tiltænkt.”
På den baggrund agter jeg ikke at stille et ændringsforslag.
Et forslag til ændringsforslag kan ifølge klima-, energi- og bygningsministeren
formuleres således:
”x) I
§ 40 a indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Boliger omfattet af dispensationen i § 40 a, stk. 1 skal leve op til
energikravene for sommerhuse i bygningsreglementet.””
Kirsten Brosbøl
/
Oluf Engberg
/
2