Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 61
Offentligt
1432212_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik har i brev af 1. december 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1 (L 61), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
9. december 2014
J.nr. 2014-7670
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes kommentere på, at smiley-ordningen kan udelukke virksomhe-
der fra at rekruttere udenlandsk højtkvalificeret arbejdskraft, når der efter smiley-
ordningen også gives ’rådgivningspåbud’, som ikke relaterer sig til arbejdsmiljø-
et?”
Endeligt svar:
Det skal indledningsvist understreges, at rådgivningspåbud givet af Arbejdstilsynet
altid relaterer sig til arbejdsmiljøet i den pågældende virksomhed.
En rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.
Et forbud gives, hvis der er overhængende, betydelig fare for de ansattes eller an-
dres sikkerhed eller sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblik-
keligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres fuldt forsvarligt. Et råd-
givningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret rådgiv-
ningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge
det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. Et råd-
givningspåbud gives i tilfælde, hvor der er tale om mange eller meget komplekse
problemstillinger. En rød smiley er således udtryk for et alvorligt udestående med
Arbejdstilsynet.
En rød smiley vises på Arbejdstilsynets hjemmeside, indtil forbuddet eller påbud-
det er efterkommet, dog mindst i 6 måneder.
For at sikre, at en virksomhed ikke skal vente seks måneder med at søge certifice-
ring, hvis det forhold, som dannede grundlag for den røde smiley, er rettet op efter
f.eks. to måneder, er det i lovforslaget præciseret, at en virksomhed umiddelbart ef-
ter, at virksomheden har rettet op på det forhold, som danner grundlag for den røde
smiley, på ny vil kunne søge og opnå certificering, hvis de øvrige betingelser her-
for er oplyst.
Der er således ved forslaget taget hensyn til at sikre proportionalitet. Virksomhe-
der, der har rettet op på det forhold, der dannede grundlag for den røde smiley, in-
den de søger om certificering, skal således ikke vente på, at den røde smiley slettes
på Arbejdstilsynets hjemmeside.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover har en virksomhed stadig mulighed for at bruge øvrige opholdsordnin-
ger for arbejdskraft, selv om de har fået en rød smiley. Der er således ikke tale om,
at virksomheden er udelukket fra at rekruttere udenlandsk højtkvalificeret arbejds-
kraft. Det er blot ikke muligt for virksomheden at benytte fast track-ordningen, før
virksomheden lever op til kriterierne for certificering.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2