Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling), Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 58 , L 58 A , L 58 B
Offentligt
1432756_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
9. december 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. december 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 38 (BEU alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF)
Spørgsmål nr. 38:
”LO ønsker, at deres dimittender med kort videregående uddannelse i Socialpæda-
gogernes Landsforbund, Teknisk Landsforbund og HK (på årsbasis cirka 2800 per-
soner) bør have adgang til trainee-forløb ligesom AC- og FTF-grupper. Ministeren
bedes på denne baggrund belyse, om det ikke bør være uddannelsernes placering i
uddannelsessystemet der afgør, hvem der omfattet? Er det lovligt at definere retten
til muligheden ud fra organisations-tilhørsforhold?”
Endeligt svar:
I forbindelse med finansloven for 2012 blev regeringen, inkl. SF, enig med En-
hedslisten om at afsætte 20 mio. kr. fordelt over årene 2012 og 2013 til at få flere
ledige dimittender i trainee-forløb som led i en indsats mod ungdomsarbejdsløshed.
Der var ligeledes enighed om, at Akademikerne og FTF udmøntede trainee-
indsatsen med henblik på at styrke de erhvervsrettede kompetencer hos dimittender
Der har herefter været enighed i forligskredsen bag beskæftigelsesreformen om at
forlænge trainee-indsatsen i en toårig periode fra 2015.
Et trainee-forløb kan bestå af opkvalificering i form af kurser/uddannelse, løntil-
skudsansættelse, virksomhedspraktik, jobrotationsforløb og brug af opkvalifice-
ringsjob eller en kombination heraf. Der er således tale om redskaber, som allerede
i dag kan bevilliges til dimittender inden for de lovgivningsmæssige rammer uanset
organisationstilhørsforhold.
Hvad angår spørgsmålet om retten til et trainee-forløb skal det bemærkes, at den
tidligere trainee-indsats blev givet som en finanslovsbevilling, hvor der blev mål-
rettet midler til hhv. Akademikerne og FTF med henblik på at iværksætte en trai-
nee-indsats, og det er denne indsats, som forligspartierne er enige om at forlænge.
Det betyder, at der ikke med bevillingen på finansloven indstiftes en ret for nogen
til at deltage i trainee-forløb. Hjemlen til at afholde udgifter til trainee-forløb er på
finansloven og giver adgang til, at Beskæftigelsesministeriet kan yde tilskud til de
aftalte organisationer i overensstemmelse med nærmere fastsatte retningslinjer og
anmærkningerne på finansloven om gennemførelsen af diverse trainee-aktiviteter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for den beskrevne målgruppen inden for samlet bevillingsramme på op til 10 mio.
kr. i hvert af årene 2015 og 2016
Det betyder, at der ikke er defineret en ret til muligheden for trainee-forløb - heller
ikke ud fra organisationstilhørsforhold.
Jeg vil i øvrigt gerne nævne, at beskæftigelsesreformen vil give mulighed for, at al-
le dimittender, som modtager dagpenge på dimittendvilkår, og som minimum har
gennemført en kort, videregående uddannelse og ikke har været i beskæftigelse ef-
ter endt uddannelse, kan få op til 8 ugers virksomhedspraktik. Det var tidligere mu-
ligt som en forsøgsordning som permanentgøres nu.
Beskæftigelsesreformen vil også give mulighed for, at ledige med en videregående
uddannelse kan blive opkvalificeret via en regional pulje på 100 mio. kr. årligt,
som skal understøtte, at flere ledige får mulighed for at få korte, erhvervsrettede
uddannelsesforløb – særligt inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger
inden for seks måneder.
Ledige med en kort eller mellemlang videregående uddannelse vil også kunne be-
nytte sig af den særlige jobrotationsordning, som hæves med 200 mio. kr. årligt og
derigennem blive opkvalificeret i forhold til en konkret jobfunktion.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2