Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 57
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 5. december 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMBWI
Sags nr.: 1406748
Dok nr.: 1592152
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 4 (L 57) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Trine Mach (SF).
Spørgsmål nr. 4 (L 57):
”Hvordan vurderer ministeren den lange række af så forskellige aktører, som
blandt andre Danske Handicaporganisationer og Dansk Erhvervs, bekymring
for at gennemføre L 57 uden at have en fælles national takstmodel, som sik-
rer, at det er ordentlige virksomheder, der varetager opgaven, at borgerne
modtager tilstrækkelig hjælp, og at hjælperne får ordentlige løn- og ansættel-
sesforhold?”
Svar:
Med lovforslag L 57 fremsættes forslag, som dels vil sikre borgere med kronisk
respirationsinsufficiens og hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96 en udstrakt
grad af valgfrihed for så vidt angår valg af arbejdsgiver for de fælles hjælper-
ordninger, og dels vil give kommunerne og regionerne bedre rammer for deres
samarbejde om tilrettelæggelsen af fælles hjælperordninger.
For så vidt angår borgere, som modtager hjælp efter servicelovens §§ 95 eller
96, findes der allerede regler for udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke et forslag om en takstmodel på
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område, og
den videre proces for et eventuelt forslag er aktuelt uafklaret.
Det bør dog ikke forhindre vedtagelsen af de foreslåede regler, som vil forbed-
re vilkårene for borgere med kronisk respirationsinsufficiens og forenkle grund-
laget for samarbejde mellem regioner og kommuner.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Birgitta Bladt Winkler