Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 57
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 5. december 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMBWI
Sags nr.: 1406748
Dok nr.: 1592141
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 3 (L 57) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Trine Mach (SF).
Spørgsmål nr. 3 (L 57):
”Hvordan vurderer ministeren blandt andre Dansk Sygeplejeråd, Muskelsvind-
fonden og FOA’s bekymringer for, om hjælperne har tilstrækkelig kompetence
til at betjene respirationsudstyr?”
Svar:
Det kan oplyses, at en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i 2012 har ud-
arbejdet rapporten ”Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromusku-
lære lidelser, thoraxdeformiteter m.v.”, hvori det bl.a. anbefales, at respirati-
onscentrene fortsætter og udvikler det igangværende samarbejde om styrkel-
se af hjælperuddannelsen, herunder vedr. fælles kvalitetsmål for uddannelsen
og standarder for den løbende kvalitetssikring.
Danske Regioner har oplyst, at Respirationscenter Øst og Respirationscenter
Vest har udarbejdet fælles kvalitetsstandarder samt evalueringsplan for hjæl-
peruddannelse og tilsyn med denne. Respirationscentrene arbejder således
målrettet på at sikre såvel faglærte som ufaglærte hjælperes kompetencer.
Danske Regioner har endvidere oplyst, at respirationscentrene har et syste-
matisk oplæringsprogram til brug i hjemmet og efterfølgende teoretisk og prak-
tisk eksamen/godkendelse i behandling, overvågning og ansvar. Det eksiste-
rende sidemandsoplæringsprogram og eksamen udvikles løbende, og alle
ordninger vil i foråret 2015 blive opdateret efter et nyt program.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Birgitta Bladt Winkler