Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 50
Offentligt
1428219_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2014
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2014-0037-0098
1396832
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstje-
neste m.v.) (L 50), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 25. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E.
Jørgensen (V).
Mette Frederiksen
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Sam-
fundstjeneste m.v.) (L 50):
”Vil ministeren komme med en række eksempler på voldssa-
ger, hvor der med lovforslaget påtænkes øget brug af sam-
fundstjeneste?”
Svar:
Der lægges med lovforslaget op til, at samfundstjeneste kan anvendes over
for et bredt felt af kriminalitetsformer, og at kriminalitetens art således til-
lægges mindre betydning ved den samlede vurdering af, om samfundstje-
neste bør anvendes i den konkrete sag. En udvidet brug af samfundstjene-
ste på straffelovens område bør navnlig komme på tale ved førstegangs-
overtrædelser, der ikke har karakter af organiseret eller banderelateret kri-
minalitet. Som anført i pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil
den udvidede brug af samfundstjeneste bl.a. omfatte visse sager vedrøren-
de simpel vold.
Anvendelse af samfundstjeneste i voldssager er nærmere omtalt i pkt.
4.2.5.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor Straffelovrådets
overvejelser herom er gengivet, og pkt. 4.2.6, hvor Justitsministeriet til-
slutter sig Straffelovrådets overvejelser. Det fremgår heraf nærmere, at der
med lovforslaget lægges op til:
”at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes i sager om
simpel vold (straffelovens § 244) ligesom i andre sager, dvs. at
de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget og
alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt,
men at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for
anvendelse af samfundstjeneste. Dette vil efter Straffelovrådets
opfattelse i vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som
allerede har udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt
anvendes i sager om simpel vold, hvis der forud for volden har
været uoverensstemmelser mellem gerningsmanden og foruret-
tede, eller hvis gerningsmanden er ung. Denne udvikling har
som nævnt ikke haft negative konsekvenser, og i sager om
simpel vold, hvor de generelle forhold, som kan tale imod en
anvendelse af samfundstjeneste, ikke foreligger, ser Straffelov-
rådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling i retspraksis
i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde,
hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser og
gerningsmanden ikke er ung. Derimod bør der – ligesom i dag
– også i sager om simpel vold fortsat udvises tilbageholdenhed
med at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført
betydelige fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder
som udgangspunkt, hvis volden er udøvet over for et særligt
værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende.”
Som det fremgår heraf, lægges der med lovforslaget op til en udvidelse af
anvendelsen af samfundstjeneste i sager om simpel vold (straffelovens
§ 244), som ligger i forlængelse af den praksis, som allerede har udviklet
sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager om simpel vold,
hvis der forud for volden har været uoverensstemmelser mellem ger-
ningsmanden og forurettede, eller hvis gerningsmanden er ung.
Der lægges således op til en fortsat udvikling i retspraksis i retning af øget
anvendelse af samfundstjeneste også i tilfælde, hvor der ikke har været
forudgående uoverensstemmelser og gerningsmanden ikke er ung.
Som det ligeledes fremgår, lægges der imidlertid ikke op til nogen ændrin-
ger i anvendelsen af samfundstjeneste i sager om simpel vold, hvor der er
tale om mere organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført bety-
delige fysiske eller psykiske skader.
Endelig fremgår det, at der lægges op til at være mere tilbageholdende
med at udvide anvendelsen af samfundstjeneste, hvis volden er udøvet
over for et særligt værgeløst offer eller en tilfældig forbipasserende.
Samlet set lægges der med lovforslaget alene op til en mindre udvidelse af
anvendelsen af samfundstjeneste i sager om simpel vold. Som simpel vold
anses f.eks. i almindelighed i praksis knytnæveslag eller spark.
Derimod vil eksempelvis knivstik eller slag med et tungt redskab i almin-
delighed i praksis blive henført under straffelovens § 245 om grov vold.
Den foreslåede mindre udvidelse af anvendelsen af samfundstjeneste gæl-
der alene i sager om simpel vold.
Det vil uændret være et krav for idømmelse af samfundstjeneste, at tiltalte
er egnet til at udføre samfundstjeneste. Egnethedsvurderingen er en hel-
hedsvurdering af navnlig:
- motivation for at udføre samfundstjeneste,
- arbejdsevne (tilknytning til arbejdsmarkedet, fysisk helbred) og
- stabilitet (psykisk helbred, fast bolig, ingen misbrugsproblemer).
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er tale om en samlet vurdering, og de enkelte elementer, som er op-
regnet, er ikke udslagsgivende i sig selv.
I de sager, hvor tiltalte er egnet til at udføre samfundstjeneste, vil det uæn-
dret bero på en samlet vurdering af sagens omstændigheder, om sagen skal
afgøres med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Det er således uændret retten, der i den enkelte sag skal vurdere, om det vil
være forsvarligt, at den konkrete gerningsmand straffes med samfundstje-
neste. Denne afgørelse træffes i sager, hvor tiltalte har nægtet sig skyldig,
eller som er blevet anket til landsretten, under medvirken af lægdommere.
Det vil imidlertid være op til domstolene at udmønte den foreslåede min-
dre udvidelse af anvendelsen af samfundstjeneste i konkrete sager om sim-
pel vold inden for de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærk-
ninger, og som er gengivet ovenfor.
4