Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 50
Offentligt
1428208_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. december 2014
Strafferetskontoret
Ketilbjørn Hertz
2014-0037-0094
1391967
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstje-
neste m.v.) (L 50), som Folketinget Retsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 20. november 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Lauritzen (V).
Mette Frederiksen
/
Christian Hesthaven
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven
og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.) (L 50):
”Er ministeren enig i, at der er sket et skred i praksis for an-
vendelsen af samfundstjeneste i forhold til den oprindelige in-
tention med lovgivningen, hvorefter samfundstjeneste bør an-
vendes med varsomhed ved f.eks. vold, røveri m.v.?”
Svar:
Samfundstjeneste som strafform (dvs. som vilkår i betingede domme) blev
oprindelig indført som en forsøgsordning i to områder af landet (Køben-
havn og Nordjylland) i henholdsvis september og december 1982. Dette
skete på baggrund af en folketingsbeslutning og på grundlag af de eksiste-
rende regler i straffeloven om betingede domme. Forsøgsordningen blev
med virkning fra den 1. januar 1985 udvidet til at omfatte hele landet.
I 1992 blev der indsat særlige regler i straffeloven om betingede domme
med vilkår om samfundstjeneste, og samfundstjeneste blev dermed en
permanent særskilt lovreguleret ordning. Reglerne om samfundstjeneste
blev senere ændret i 1997 og 2000 med det udtrykkelige formål at udvide
anvendelsen af samfundstjeneste.
Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning nr. 1545/2014 om
samfundstjeneste mv., som bl.a. indeholder en gennemgang af forarbejder-
ne helt tilbage til den oprindelige folketingsbeslutning fra 1982 med hen-
syn til, hvilke former for kriminalitet der bør kunne straffes med sam-
fundstjeneste, jf. betænkningen side 158-162. Straffelovrådet anfører, at
det fremgår af forarbejderne, at samfundstjenestens ”absolutte kerneområ-
de” er berigelseskriminalitet (bortset fra røveri), og at ”varsomhedsområ-
det” omfatter kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikaforbrydelser og
seksualforbrydelser. Straffelovrådet konkluderer i forlængelse heraf, at
forarbejderne til de gældende regler reelt giver domstolene et betydeligt
skøn med hensyn til anvendelsen af samfundstjeneste i den enkelte sag.
Betænkningen indeholder også statistiske oplysninger om samfundstjene-
ste for perioden 2002-2012, jf. betænkningen side 65-66. Oplysningerne
dækker således perioden fra det andet hele kalenderår efter lovændringen i
2000, der som nævnt udtrykkeligt havde til formål at udvide anvendelsen
af samfundstjeneste, frem til 2012, som var det seneste år, der forelå op-
lysninger om på det tidspunkt, hvor Straffelovrådet afsluttede arbejdet med
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1428208_0003.png
betænkningen. Efterfølgende er der også kommet oplysninger om anven-
delsen af samfundstjeneste i 2013.
1
De statistiske oplysninger viser en vis variation i anvendelsen af samfunds-
tjeneste i denne periode fra 2002 til 2013. I perioden mellem 2002 og 2006
svingende sagsantallet mellem ca. 3.900 og ca. 4.100 sager årligt. Herefter
faldt sagsantallet til ca. 3.250 i 2007 og ca. 3.550 i 2008, hvilket må anta-
ges at have sammenhæng med politi- og domstolsreformen. I perioden
2009-2013 har sagsantallet svinget mellem ca. 3.600 og ca. 3.900 sager år-
ligt.
De statistiske oplysninger viser også en vis variation i anvendelsen af sam-
fundstjeneste ved de former for kriminalitet, som er nævnt i spørgsmålet –
vold og røveri.
Samfundstjeneste for vold blev i perioden anvendt mellem ca. 575 og ca.
875 gange årligt. De højeste sagsantal for vold var i 2006 og 2008-2010
(over 800 sager årligt), mens de laveste sagsantal var i 2002-2003 og 2013
(under 700 sager årligt).
Samfundstjeneste for røveri blev i perioden anvendt mellem 22 og 73 gan-
ge årligt. De højeste sagsantal for røveri var i 2002-2005 og 2009 (over 50
sager årligt), mens de laveste sagsantal var i 2008 og 2012-2013 (under 40
sager årligt).
Jeg mener ikke, at disse vekslende op- og nedadgående tendenser for for-
skellige former for kriminalitet kan betegnes som et ”skred” i praksis for
anvendelsen af samfundstjeneste.
1
Det bemærkes, at opgørelser for årene 2007-2012 i forbindelse med opgørelsen for 2013
er korrigeret i forhold til tidligere publicerede opgørelser og dermed i forhold til de stati-
stiske oplysninger, som fremgår af betænkningen. Korrektionen er foretaget i forbindelse
med en omlægning af det statistiksystem, der anvendes i Direktoratet for Kriminalforsor-
gen til opgørelserne. Korrektionerne er så små, at de ikke har betydning for de oplysnin-
ger, som gengives nedenfor.
3