Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 49
Offentligt
1432505_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 4. december 2014 stillet mig
følgende spørgsmål 2 til L 49, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg
hermed skal besvare.
Spørgsmål 2
Ministeren
9. december 2014
J nr. 2014-1645
/
"Ministeren bedes kommentere artiklen i Altinget den 2. december 2014: ”Offshore-
lovforslag følger ikke EU-direktivets intention”.
Svar
Lovforslaget, som artiklen i Altinget den 2. december 2014 kommenterer, indeholder
både ændringer af offshoresikkerhedsloven, som henhører under mit ressort, og af
havmiljøloven og miljøskadeloven, som henhører under miljøministerens ressort.
Følgende svar er derfor udarbejdet i samarbejde med miljøministeren.
I artiklen anfører dr.jur. Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, at
implementeringen af offshoresikkerhedsdirektivet i dansk lovgivning er mangelfuld.
Herudover problematiserer artiklen opgavefordelingen mellem myndighederne.
Det anføres bl.a. i artiklen, at
”Offshoresikkerhedsloven fremstår efter lovforslaget
primært som en beskyttelse af arbejdstagerne – en fokusering, som har begrundet, at
det er beskæftigelsesministeren og ikke miljøministeren, der er den centrale
regulerings- og tilsynsmyndighed. Det understeges bl.a. ved, at Miljøstyrelsens og
Søfartsstyrelsens tidligere repræsentation i Offshoresikkerhedsrådet forudsættes at
udgå”.
Det anføres endvidere, at
”Miljømyndighedernes rolle reduceres generelt til at
vedrøre havmiljøloven, og ændringerne i den lov indeholder ikke mange af de
centrale miljøelementer, der er det bærende i offshoresikkerhedsdirektivet”.
Hertil skal det indledningsvis bemærkes, at beskæftigelsesministeren er den centrale
regulerings- og tilsynsmyndighed, fordi ansvaret for offshoresikkerhedsloven og
tilhørende opgaver overføres fra klima-, energi- og bygningsministeren til
beskæftigelsesministeren som følge af et krav i offshoresikkerhedsdirektivet om
myndighedsadskillelse af sikkerhedsopgaver offshore og opgaver vedr.
ressourceforvaltning af undergrunden. Det er derfor ikke korrekt, som det anføres i
artiklen, at årsagen er en fokusering på arbejdstagerbeskyttelsen. Lovforslaget
ændrer
således
ikke
overordnet
i
ansvarsfordelingen
mellem
beskæftigelsesministeren
og
miljøministeren.
Offshoresikkerhedsdirektivets
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
integrerede tilgang til sikkerhed og miljø ved forebyggelse af større ulykker og
konsekvenserne af disse vil blive håndteret ved, at selskaberne skal sende
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen til Arbejdstilsynet. Sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen skal bl.a. indeholde en identifikation og en vurdering af dels
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, dels risici for større miljøhændelser.
Derudover skal redegørelsen beskrive, hvordan risiciene er nedbragt, ligesom den
skal indeholde en intern beredskabsplan for såvel sikkerhed som olie- og
kemikalieforurening. Arbejdstilsynet videresender miljømæssige risikovurderinger
samt beredskabsplanen for olie- og kemikalieforurening til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen vurderer, om foranstaltninger til forebyggelse af risici for større
miljøhændelser er tilstrækkelige til, at olie- og kemikaliespildsberedskabet kan
håndtere et evt. udslip. Risikovurderingen ligger desuden til grund for Miljøstyrelsens
godkendelse
efter
havmiljøloven
af
beredskabsplanen
for
olie-
og
kemikalieforurening. Miljøstyrelsens vurderinger og endelige godkendelse af olie- og
kemikaliespildberedskabet indgår således i grundlaget for Arbejdstilsynets
meddelelse af godkendelser/tilladelser efter offshoresikkerhedsloven.
Der foreslås ikke med lovforslaget - som det anføres i artiklen – en ændring af
sammensætningen af Offshoresikkerhedsrådet. Der foreslås alene en sproglig
ændring i myndighedernes betegnelser, jf. de specielle bemærkninger til
lovforslagets § 1, nr. 76.
Det anføres også i artiklen, at
”Der er enkelte bestemmelser i lovforslaget til
ændringer af offshoresikkerhedsloven, der pålægger operatøren at vurdere ”risici for
større miljøhændelser”, men operatørens pligt til at ajourføre beredskabsplaner er
alene relateret til væsentlige ændringer i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen”.
Det skal hertil bemærkes, at sikkerheds- og sundhedsredegørelsens krav om en
intern beredskabsplan dækker såvel arbejdsmiljø som bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening. Den interne beredskabsplan indeholder dermed både
foranstaltninger, der skal forhindre eskalering og foranstaltninger, der skal begrænse
følgerne af større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Både
sikkerheds- og sundhedsredegørelsen samt den interne beredskabsplan skal
ajourføres, hvis der sker væsentlige ændringer, og disse har betydning for
sikkerheds- og sundhedsmæssige risici eller risici for større miljøhændelser.
Derudover anføres det i artiklen, at
”Den bindende definition af ”større uheld” i
lovforslagets § 3, nr. 28 forkert. Der mangler direktivets understregning af, at der ikke
ved reguleringen og håndteringen af ”større ulykker” må gøres forskel på, om der er
tale om bemandede eller ubemandede offshoreanlæg, jf. den sidste del af direktivets
artikel 2, nr. 1”.
Det skal hertil bemærkes, at definitionen ”større ulykke” er implementeret fuldt ud i
lovforslagets § 1, nr. 4 (til § 3, stk. 1, nr. 20 og § 3, stk. 2), jf. de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 4.
Det anføres også i artiklen, at
”Reglerne, der skal sikre respekt for
Aarhuskonventionens krav om offentlighed, herunder offentlighedens inddragelse i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
beslutningsprocesser, mangler helt i lovforslaget – og det er ikke en del af den
gældende lov”.
Det skal hertil bemærkes, at det nævnes i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, at forslaget gennemfører dele af offshoresikkerhedsdirektivet. Direktivets
artikel 5 fastsætter krav om offentlig deltagelse, såfremt en efterforskningsboring ikke
tidligere har været underlagt en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) eller en
strategisk miljøvurdering (SMV). Det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit
1.2.1.1, at: ”Kravene efter artikel … og 5 gennemføres ikke ved dette lovforslag, men
forventes fremsat i et særskilt lovforslag om ændring af lov om anvendelse af
Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13.
september 2011…”. Dette lovforslag blev sendt i høring den 31. oktober med
høringsfrist til den 21. november 2014.
Endvidere anføres det i artiklen, at
”Der står heller intet i lovudkastet om, hvordan
man skal forholde sig til sikkerhedsforholdene ved indvinding af olie og gas i
havområderne omkring Grønland og Færøerne, selv om det er et meget centralt
element i direktivet (jf. art 20), at medlemslandene har forpligtelser - også når
aktiviteterne ikke foregår inden for egen jurisdiktion. I den § 52b, der indføjes i
offshoresikkerhedsloven, nævnes kun uheld ”uden for EU. Mon ikke det ville have
været helt på sin plads, at det her meget tydeligt fremgik af lovbestemmelsen, at det
også gælder aktiviteter på søterritoriet omkring Grønland og Færøerne, da lovens §
77 fastslår, at den ikke gælder her”.
Det skal hertil bemærkes, at direktivets artikel 20 er en rapporteringsforpligtigelse om
oplysninger om større ulykker i forbindelse med olie- og gasaktiviteter uden for EU,
som har til formål at udbrede kendskabet til potentielle årsager til ulykker og dermed
styrke sikkerheden, jf. betragtning (39) til direktivet. § 52 b i forslaget til
offshoresikkerhedsloven retter sig i henhold til direktivets artikel 20 mod selskaber
registeret i Danmark. Hvis disse har aktiviteter på Grønland, vil de være forpligtet i
henhold til denne artikel. Det har i den forbindelse ikke nogen betydning, at
lovforslaget ikke gælder for Grønland og Færøerne.
Det skal endvidere bemærkes, at Grønland ikke er med i EU, og at EU-regler dermed
ikke skal gennemføres for Grønland, hverken på sagsområder, som er overtaget af
Grønland, eller på sagsområder, som fortsat varetages fra dansk side. Danmark har
således ikke, som forudsat i debatindlægget, en forpligtelse over for EU til at
gennemføre offshoresikkerhedsdirektivet i relation til Grønland. Det bemærkes i
øvrigt, at Grønlands Selvstyre har overtaget råstofområdet, herunder råstofrelaterede
havmiljøforhold. Den lovgivende kompetence for dette område ligger således hos
selvstyret.
Derfor
kan
lovforslagets
bestemmelser,
der
gennemfører
offshoresikkerhedsdirektivet, ikke sættes i kraft for Grønland, men selvstyret kan
vælge selv at gennemføre tilsvarende regler i Grønland.
Side 3
Endelig anføres det i artiklen, at den nationale gennemførelse af
offshoresikkerhedsdirektivet skal sikre, at reglerne koordineres med havstrategiloven.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 4
Det skal hertil bemærkes, at det af direktivets præambel 6 fremgår, at direktivet ved
at mindske risikoen for en forurening af offshorefarvande bidrager til at beskytte
havmiljøet og især til at opnå og bevare en god miljøtilstand.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen