Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 41
Offentligt
1422956_0001.png
20. november 2014
J.nr. 14-3278346
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 41 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven,
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om et indkomstregister og forskellige
andre love. (Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag,
forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten og udvidet mulighed for videregivel-
se af oplysninger til finansielle virksomheder).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 13. november 2014.
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1422956_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 12. november 2014 fra Rejsearbejdere.dk,
jf. L 41 - bilag 3.
Svar
Rejsearbejdere.dk anfører i deres henvendelse, at udvidelsen af kredsen af udkantskom-
muner med forhøjet befordringsfradrag efter deres opfattelse ikke er nok til, at flere løn-
modtagere vil søge arbejde længere væk fra bopælen. Synspunktet underbygges med en
række eksempler på udgifter til befordring og skatteværdien af fradrag mv.
Herudover indeholder henvendelsen synspunkter på en række andre lovgivningsområder,
der ligger udenfor lovforslagets emne, og de vil derfor ikke blive kommenteret i denne
forbindelse.
Til henvendelsen bemærkes, at forslaget om udvidelsen af kredsen af yderkommuner med
forhøjet befordringsfradrag, der har til formål at give pendlere økonomisk incitament til
at bosætte sig i eller fortsætte med at bo i en yderkommune, skal ses i sammenhæng med
en række andre vækstfremmende initiativer, der er gennemført som led i Aftale om en
vækstpakke fra juni 2014 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative
Folkeparti. Nærværende lovforslag er således kun et af elementerne, der bidrager til rege-
ringens vækstpolitik.
For så vidt angår rækken af eksempler i henvendelsen og i den supplerende henvendelse
(L 41 – bilag 3a), er disse vanskelige at kommentere, da de i vidt omfang indeholder en
sammenblanding af fradragsbeløb og skattebeløb.
Det bemærkes i den forbindelse, at det grundlæggende princip for fradrag i indkomstskat-
tesystemet er, at den del af ens løn/indkomst, der anvendes til udgifter i forbindelse med
indkomsterhvervelsen, ikke skal beskattes. Der gives derfor fradrag for disse udgifter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det gælder også for udgifter til befordring
mellem hjem og arbejde beregnet med standardiserede satser fastsat af Skatterådet, selv
om disse udgifter ud fra en skatteretlig betragtning er en privat udgift.
Det er ikke målet med at give fradrag for en udgift, at det er skatteværdien af fradraget,
der skal dække udgiften. Var dette tilfældet, ville det jo være gratis fx at være medlem af
en fagforening eller at befordre sig til og fra arbejde. Principperne for den skattemæssige
behandling af lønmodtageres fradrag kan sidestilles med, at selskaber heller ikke kan fra-
trække deres driftsudgifter i selskabsskatten men i selskabsindkomsten før beregning af
skatten.
Side 2 af 2