Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 4
Offentligt
1411901_0001.png
23. oktober 2014
J.nr. 14-2340667
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love. (Tilbage-
rulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-
giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå
skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 23 af 22. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Benny Engelbrecht
/ Lene Skov Henningsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411901_0002.png
Spørgsmål
Var der EU-retlige problemer med regelsættet for affaldsforbrænding fra før ca. 2008?
Svar
Ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 blev affaldsafgiften for affaldsforbrænding omlagt fra en
vægtbaseret national afgift til en energibaseret afgift. Energibaserede afgifter er omfattet
af energibeskatningsdirektivet.
Biomasseaffald, herunder rent VE-affald, er ikke omfattet af energibeskatningsdirektivets
anvendelsesområde. Det er aftalt ikke at gennemføre forsyningssikkerhedsafgiften, og der
dermed ikke lægges afgift på biomasse til varmeproduktion, er det nødvendigt at hensyn
til EU-retten at behandle al biomasse, herunder rent VE-affald, ens afgiftsmæssigt.
Med de foreslåede ændringer gennemføres en generel afgiftsfritagelse for hele læs rent
VE-brændsel, hvorved rent VE-affald, herunder husdyrgødning, nu fritages.
De foreslåede ændringer i afgiften vedrørende hele læs rent VE-affald sker af hensyn til
EU-konform implementering af energibeskatningsdirektivet i dansk ret, samt sikring af
reglernes overensstemmelse med statsstøttereglerne. Med forslaget ensrettes afgifterne på
VE-brændsler i overensstemmelse med EU-retten.
Side 2 af 2