PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2014-15 (1. samling)
L 4
Offentligt

23. oktober 2014

J.nr. 14-2340667

Til Folketinget – Skatteudvalget

Vedrørende L 4 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v., personskatteloven og forskellige andre love. (Tilbage-

rulning af forsyningssikkerhedsafgiften, nedsættelse af elvarmeafgiften, forhøjelse af elaf-

giften, tilpasning af afgiftsregler for VE-brændsler, forhøjelse af bundskatten og det skrå

skatteloft, nedsættelse af den grønne check samt afgiftsforhøjelse på cigarillos m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 11 af 20. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Steen Gade (SF).

Benny Engelbrecht

/ Lene Skov Henningsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål

Skatteministeriet skriver i bemærkningerne til høringssvar fra Brancheforeningen for

Biogas, at de typer af husdyrgødning, som vil blive brændt af indeholdende halm dårligt

egner sig til biogasproduktion. Hvordan hænger det sammen med den af Energistyrelsen

offentliggjorte rapport fra Biogas Task Force, hvor netop tørstofrige husdyrgødningsty-

per fremhæves som vigtige ressourcer til biogasproduktion?

Svar

For et typisk affaldsforbrændingsanlæg vil der skulle betales energiafgift af ca. 54,2 pct. af

energien i brændslet.

Med lovforslaget bliver energiafgiften på energi fra fossile brænds-

ler 54,5 kr./GJ. Det svarer i gennemsnit til ca. 29,5 kr. pr. GJ brændsel til affaldsforbræn-

dingsanlæg.

Med lovforslaget fritages hele læs rent VE-affald for energiafgift. I

tabel 1

er betydningen

af afgiftsfritagelsen for forskellige typer hele læs rent VE-affald omregnet til kr. pr. ton

affald. Det fremgår, at afgiftsfritagelsen har beskeden betydning for fossilfrit affald med

lavt energiindhold, herunder typiske former for husdyrgødning.

Tabel 1.

Brændværdi

2,5 GJ/t fx fossilfri med vandindhold på 70 pct. fx dybstrøelse

5 GJ/t fx husholdningsaffald uden plast mv. og fjerkrægødning

10 GJ/t fx husdyrgødning med vandindhold på 25-30 pct.

15 GJ/t fx tørt træ og halm

Afgiftsnedsættelse, kr./t

148

295

443

Afgiftsfritagelsen vil dog næppe medføre affaldsforbrænding af ret mange typer husdyr-

gødning. Det skyldes, at brændværdien i husdyrgødning typisk er lav.

For gylle gælder fx, at omkring 95 pct. af vægten er vand, 1 pct. aske og ca. 4 pct. orga-

nisk stof. Gylle har en negativ brændværdi. Brændværdien af den største del af fast gød-

ning er også lav. De største mængder fast gødning er dybstrøelse fra kvæg.

Dybstrøelse fra kvæg har et vandindhold på omkring 70 pct. og en brændværdi på 2-3 GJ

pr. ton.

For de almindelige typer husdyrgødning er brændværdien højst for gødning fra fjerkræ.

Her er tørstofindholdet typisk knap 50 pct. og brændværdien på 5-6 GJ/t.

For et typisk affaldsforbrændingsanlæg gælder, at der af 1 GJ brændsel fremstilles 0,65 GJ varme, 0,20 GJ el, mens 0,15

GJ går tabt. Varmeproduktionen udgår således 65 pct. af det samlede energiforbrug. Der er ikke energiafgift på brændsel

til el. Det afgiftspligtige energiforbrug beregnes typisk som varmeproduktionen divideret med 1,2 (den såkaldte kraftvar-

mefordel): 65/1,2=54,2 pct.

Brændværdien er af samme størrelsesorden for dybstrøelse fra svin, heste, får, geder, hjorte og for fibre, der er separeret

fra kvæg og svinegylle.

Side 2 af 3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgiftsfritagelsen for VE-affald indebærer således en reduktion af afgifterne på de almin-

delige typer dybstrøelse på i størrelsesorden 75 kr./ton, dog ca. 150 kr./ton for fjerkræ-

gødning.

Det er væsentlig mindre end det gennemsnitlige gebyr for affaldsforbrænding. Affalds-

forbrændingsanlæg vil endvidere formentlig kræve et særligt højt gebyr for sådant meget

energifattigt brændsel.

Der er visse typer husgødning, der relativt til de almindelige typer husdyrgødning har en

ekstraordinært høj brændværdi. Det vil fx gælde i de tilfælde, hvor der er brugt ufor-

holdsmæssig store mængder af halm, høvlspåner, savsmuld mv. som strøelse. Her kan

brændværdien for særlige landmænd være fx 10 GJ/t. Det vurderes alene at være disse

helt særlige typer gødning, der vil blive brændt af.

Halm og træ egner sig ikke særligt godt til at fremstille biogas i sædvanlige anlæg. Tilføres

der halm eller træ til biogasanlæg, vil andelen af energien i materialet, der bliver til gas,

være betydeligt lavere end ved gødning eller foderrester. Selv om halmen eventuelt får lov

til at være længere tid i biogasanlægget end normalt – fx 60 dage i stedet for typisk om-

kring 20 dage – er andelen af energien i træet, der bliver til nyttig energi, noget lavere end

fra andet mere let nedbrydeligt biologisk materiale.

Træ og lignende biologisk materiale egner sig således ikke særligt godt til bioforgasning i

forhold til afbrænding. Det giver sig også udslag i, at afgassede gødningsfibre søges

brændt af i stedet for at blive endnu længere i biogasanlægget.

Forslaget vil således i praksis næppe påvirke råstoftilførsel til biogasanlæg væsentligt –

heller ikke for så vidt angår de relativt tørstofrige husdyrgødningstyper, der egner sig til

biogasanlæg. Det skyldes først og fremmest, at det kun er en lille del af gødningen, der vil

egne sig til afbrænding. For det andet er det kun helt ekstraordinært tør husdyrgødning,

der får en mærkbar afgiftsnedsættelse. Andelen af energien, der kan udnyttes til biogas for

netop disse ekstraordinært tørre gødningstyper, er specielt lav.

Det bemærkes endelig, at forslaget vil forbedre økonomien for biogasanlæg, hvor de af-

gassede gødningsfibre afbrændes med energiudnyttelse for øje.

Side 3 af 3