By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 39
Offentligt
1427701_0001.png
Dato:
28. november 2014
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål L 39 – spm 3 ad
forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede
muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.) -
Lovforslag L 39.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF)
Spørgsmål 3 til L 39:
Ministeren bedes kortfattet redegøre for følgende;
– Hvad er det præcise beløb, der flyttes væk fra bygningsfornyelse?
– Hvor mange lejligheder byfornys typisk årligt i disse år?
– Hvad er gennemsnitprisen for at byforny en lejlighed?
– Hvor mange færre lejligheder kan skønsmæssigt byfornys årligt, hvis loven vedtages og
beløbet til bygningsfornyelse skæres ned som planlagt?
– Eller betyder lovforslaget, at støtten til byfornyelse af lejlighed skæres ned i form af et lavere
tilskudsbeløb, men samme antal lejligheder som hidtil?
– Og hvad er ministerens tanker om, at de forslåede ændringer på denne måde rammer en
gruppe borgere med dårlige boligforhold og lave indkomster?
Svar:
Som det fremgår af lovforslagets økonomiske bemærkninger, vil den foreslåede forhøjelse af den
maksimale statslige udgiftsramme til områdefornyelse med 20 mio. kr. medføre, at statslig
udgiftsramme til andre byfornyelsesaktiviteter, som navnlig er bygningsfornyelse, reduceres med op til
20 mio. kr. Da områdefornyelse har en højere kommunal medfinansiering end de øvrige
byfornyelsesaktiviteter, vil forhøjelsen betyde, at den samlede byfornyelsesaktivitet øges. Isoleret set
ventes opprioriteringen af områdefornyelsen at få den samlede byfornyelsesaktivitet til at vokse med
21 mio. kr. under forudsætning af fuld udnyttelse af den øgede ramme.
Som det ligeledes fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er der tale om en
omprioritering inden for den eksisterende byfornyelsesramme af midlerne fra bygningsfornyelse til
områdefornyelse, men langt hovedparten af byfornyelsesmidlerne bruges fortsat til bygningsfornyelse.
Jeg går ud fra, at der spørges til antallet af boliger, der ombygges med støtte fra finanslovens ramme
til byfornyelsesformål, dvs. ejerboliger, andelsboliger og lejeboliger. Det fremgår af tabel 1, at
kommunerne i perioden 2011 til 2014 har givet tilsagn til ombygning af 8.853 boliger, svarende til i
gennemsnit ca. 2.200 boliger årligt. Den gennemsnitlige ombygningsudgift pr. bolig over hele perioden
udgør 244.000 kr. (2015-prisniveau). Det bemærkes, at gennemsnittet dækker over en meget stor
variation, idet opgørelsen omfatter såvel lette istandsættelser som meget omfattende renoveringer.
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1427701_0002.png
Tabel 1
Antal boliger med ombygningsudgifter på bygningsfornyelsesbeslutninger, den gennemsnitlige
ombygningsudgift pr. bolig samt den gennemsnitlige statslige og kommunale støtte pr. bolig i
perioden 2011 til 2014. Beløbene er opgjort i 2015-prisniveau.
2011
2012
2.396
282.000
96.000
2013
1.932
286.000
110.000
2014
2.925
162.000
51.000
Alle årene
8.853
244.000
85.000
Antal boliger
Gennemsnitlig ombygningsudgift pr. bolig
Gennemsnitlig offentlig støtte
1)
pr. bolig
1) Ekskl. indfasningsstøtte.
1.600
287.000
100.000
Den statslige udgiftsramme, der bruges til andet end områdefornyelse, går til navnlig
bygningsfornyelse, friarealforbedring og kondemnering. Under forudsætning af, at f.eks. 16 mio. kr. ud
af de 20 mio. kr., der omprioriteres til områdefornyelsen, ville være blevet brugt til ombygninger under
bygningsfornyelsen, skønnes det, at mellem 300 og 400 færre boliger (ejerboliger, andelsboliger og
lejeboliger) renoveres.
Jeg skal som nævnt understrege, at der er tale om en stor variation i ombygningsudgifterne, når
boliger byfornys, afhængig af omfanget af ombygningen. F.eks. ses det af tabel 1, at den
gennemsnitlige ombygningsudgift pr. bolig er faldet fra 2013 til 2014 med 43 pct. Samtidig er antallet
af renoverede boliger steget med halvdelen.
Jeg vil samtidig understrege, at det er op til kommunen at prioritere anvendelsen af deres
byfornyelsesrammer til de forskellige instrumenter under byfornyelsesloven. Ligeledes afgøres
størrelsen af støtten til den enkelte bolig af kommunen. Lovforslaget sigter generelt ikke mod en
reduktion af støtten til den enkelte ombygning.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
2
af
2
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk