By- og Boligudvalget 2014-15 (1. samling)
L 39
Offentligt
1425349_0001.png
Dato:
25. november 2014
By- og Boligudvalget
Ministeren for by, bolig og landdistrikters besvarelse af spørgsmål L 39 – spm 1 ad
forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede
muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.) -
Lovforslag L 39. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil Andersen (SF)
Spørgsmål 1 til L 39:
Hvordan forholder ministeren sig til at genindføre den ret, som lejerne indtil 2003 havde til individuelt
eller kollektivt at nedlægge veto over et byfornyelsesprojekt?
Svar:
Byfornyelsesloven
Lejernes individuelle og kollektive vetoret på byfornyelsesområdet blev afskaffet i forbindelse med
lovrevisionen af byfornyelsesloven i 2003/2004. Det bagvedliggende hensyn var at forenkle og
afskaffe en lang række procedureregler vedrørende forhold, der allerede var reguleret i
lejelovgivningen. Det betød bl.a., at de særlige regler om lejernes individuelle og kollektive vetoret blev
afskaffet, således at ombygninger fremover skal følge den procedure, som følger af lejelovgivningen,
og som anvendes ved privat finansierede forbedringer.
Begrundelsen for i sin tid at afskaffe vetoretten i forbindelse med vedtagelse af et byfornyelsesprojekt i
den enkelte ejendom var bl.a. et ønske om at opnå den væsentlige administrative forenkling, der ligger
i at anvende lejelovgivningens regler og ikke opretholde proceduremæssige særregler i
byfornyelsesloven om individuel og kollektiv vetoret. Efter lovændringen har lejernes rettigheder
således svaret til de rettigheder, som lejerne har efter lejelovgivningen.
I forbindelse med afskaffelsen af vetoretten indførtes samtidig regler om indfasningsstøtte til lejeren
via byfornyelsesmidlerne i byfornyelsesloven. Regler om indfasningsstøtte betyder, at lejerne i
forbindelse med byfornyelsesprojekter er bedre stillet, end det er tilfældet for lejere, hvor
forbedringerne foretages i privat regi efter lejelovens almindelige regler.
Ved siden af den administrative forenkling betød afskaffelsen af vetoretten en betydelig praktisk
lettelse i forhold til gennemførelsen af visse byfornyelsesprojekter. Den praktiske lettelse gjorde sig
gældende for myndigheder såvel som bygningsejer i både beslutnings- og projekteringsfasen, samt
under den fysiske gennemførelse af byfornyelsesprojekter. Specielt den individuelle vetoret
vedrørende forbedringer i den enkelte lejers boligenhed voldte problemer i forhold til gennemførelse af
byfornyelsesprojekter, og i visse tilfælde fordyredes projekter uden gennemførelse af forbedringer i
den enkelte boligenhed. Fx måtte en lejer acceptere basisinstallationer, som fx rørgennemføringer i
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sin bolig, uanset lejer havde benyttede sin vetoret til ikke at være omfattet af byfornyelsesprojektet.
Ligeledes var det i mange tilfælde uforholdsmæssigt dyrt for bygningsejeren efterfølgende at få
gennemført forbedringer i den enkelte boligenhed, hvor en fraflyttet lejer havde benyttet sin
individuelle vetoret.
Leje- og boligreguleringsloven
Der findes ikke i lejelovgivningen en beskyttelse af lejerne svarende til vetoretten i den tidligere
gældende byfornyelseslov.
Efter lejelovens § 58 kan en udlejer som udgangspunkt ensidigt gennemføre de forbedringsarbejder,
vedkommende ønsker i sin ejendom.
Udlejeren skal for at kunne gennemføre forbedringer varsle adgang til det lejede efter bestemmelserne
i lejelovens § 55.
Der gælder forskellige regler afhængig af, om ejendommen er omfattet af boligreguleringslovens
regler om omkostningsbestemt leje (regulerede ejendomme) eller lejelovens regler om det lejedes
værdi (uregulerede ejendomme), og af, om der i ejendommen er etableret beboerrepræsentation efter
lejelovens regler.
I det omfang, der er etableret beboerrepræsentation i ejendommen, skal udlejeren overholde reglerne
i lejelovens § 66 om at give beboerrepræsentanterne adgang til at ytre sig, ligesom udlejeren skal
overholde de særlige varslingsregler i boligreguleringslovens kapitel IV for ejendomme med
beboerrepræsentation.
I regulerede ejendomme skal udlejeren følge reglerne om forbedringer i boligreguleringslovens kapitel
IV. Herefter skal udlejeren varsle iværksættelse af forbedringerne for at kunne kræve en
lejeforhøjelse, der sammen med andre forbedringsforhøjelser i de seneste 3 år overstiger 96 kr. pr. m
2
bruttoetageareal (2014). Huslejenævnet kan efter boligreguleringslovens § 25 modsætte sig
iværksættelse af forbedringer, hvis forbedringen må anses for uhensigtsmæssig under hensyn til
ejendommens alder, beliggenhed og beskaffenhed. Det samme gælder, hvis forbedringen ikke
skønnes at medføre en passende forøgelse af brugsværdien under hensyn til ejendommens karakter
og tilstand m.v.
Har udlejeren udført forbedringer, kan udlejeren efter lejelovens § 58 og boligreguleringslovens § 27
kræve lejeforhøjelse svarende til forøgelsen af brugsværdien. Lejeforhøjelsen beregnes på baggrund
af forbedringens forventede levetid. Efter retspraksis tages der udgangspunkt i ydelsen på et
sædvanligt 20-årigt realkreditlån, medmindre levetiden for forbedringen er kortere. Den samlede leje
efter forbedringsforhøjelsen må dog ikke overstige det lejedes værdi.
Med henblik på at få afklaret størrelsen af lejeforhøjelsen ved forbedringer kan udlejer efter lejelovens
§ 59 a eller boligreguleringslovens § 29 a, anmode om huslejenævnets forhåndsgodkendelse inden
iværksættelse af forbedringer. Til brug for huslejenævnets stillingtagen til lejeforhøjelsen skal
udlejeren forelægge projektmateriale samt opgørelse over de anslåede udgifter ved gennemførelse og
beregning af den ønskede lejeforhøjelse.
Lovforslag L 39
Det fremsatte lovforslag indeholder ikke bestemmelser om en genindførelse af reglerne om individuel
og kollektiv vetoret i byfornyelsesloven.
2
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ud fra en samlet vurdering af de mange hensyn, der gør sig gældende i relation til at genindføre regler
om individuel og kollektiv vetoret i byfornyelsesloven, herunder at lejere i ejendomme, hvor der
gennemføres byfornyelse efter byfornyelsesloven, fortsat er bedre stillet end lejere i øvrigt er efter den
almindelige lejelovgivning, mener jeg, at sådanne regler ikke skal genindføres i byfornyelsesloven.
Lejelovens regler i kombination med byfornyelseslovens regler om indfasningsstøtte giver, efter min
mening, lejerne en rimelig og tilstrækkelig beskyttelse af deres rettigheder.
Administrationen af byfornyelsesloven gennem de sidste 10 år uden regler om vetoret har heller ikke
aktualiseret et behov for at genindføre reglerne.
Med venlig hilsen
Carsten Hansen
3
af
3
Gammel Mønt 4 · 1117 København K · T +45 33 92 29 00 · E [email protected] · www.mbbl.dk