Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 19. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1401990
Dok nr.: 1591931
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 97 (L 35) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 97:
’’Hvis apotekeren skal køre rundt mellem op til 8 receptekspederende enheder
– og et større antal apoteksudsalg – spredt ud over et område svarende til det
halve Jylland - risikerer man så ikke at miste en af styrkerne ved farmaceut-
ejerskabet, at apotekeren kan være personligt til stede på apoteksenheden og
lede og udvikle personalet og sætte en høj faglig standard i den daglige drift? ”
Svar:
Der er i dag ikke krav om, at apotekere skal være personligt til stede på apo-
teksenheder, men apotekeren er ansvarlig for, at hele apoteksvirksomheden,
herunder også apoteksenheder, varetager opgaverene faglig forsvarligt, og at
personalet har uddannelse og kompetencer svarende hertil.
Netop for at sikre at der med apotekernes mulighed for frit at oprette apoteks-
enheder, apoteksfilialer og apoteksudsalg dog indenfor en radius af 75 km fra
apoteket, også følger et ansvar, vil der administrativt blive fastsat regler om, at
apotekeren skal føre tilsyn med apoteksfilialer og apoteksudsalg mindst fire
gange årligt. Baggrunden herfor er at sikre, at det påses, at enhederne er ind-
rettet og bliver drevet i overensstemmelse med gældende regler, herunder
iagttage om der er behov for opdatering af instrukser og procedurer, bl.a. for
receptekspedition.
Herudover vil der, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, for at
sikre fagligheden på apoteksfilialer, administrativt blive stillet krav om, at der
skal være én farmaceut til stede i åbningstiden pr. 3 apoteker/apoteksfilialer.
Hertil kommer, at apotekeren skal sikre, at der foreligger en skriftlig instruks,
der beskriver i hvilke situationer, en farmaceut skal kontaktes.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Dorthe Rodian Arleth