Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 18. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1401990
Dok nr.: 1581771
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 75 (L 35) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 75:
’’Hvis formålet er at skabe lokal konkurrence mellem apoteker, hvorfor sættes
grænsen så så højt som 75 kilometer, når det betyder, at apoteker i f.eks.
Næstved vil kunne konkurrere inde i København, hvor kundegrundlaget er
størst, frem for i lokalområdet?”
Svar:
Muligheden for frit at oprette apoteksfilialer, som varetager receptekspedition,
øger konkurrencen internt i apotekersektoren. Baggrunden for, at det i lov-
forslaget er fastsat, at apoteksfilialer skal være beliggende indenfor en radius
af 75 km fra apoteket sker af hensyn til at sikre, at en apoteker kan varetages
de ledelsesmæssige forhold samt sikre det faglige niveau på filialen. For yder-
ligere at sikre fagligheden på apoteksfilialer, fremgår det af lovforslaget, at der
administrativt vil blive stillet krav om, at der skal være én farmaceut til stede i
åbningstiden pr. 3 apoteker/apoteksfilialer. Herudover vil det administrativt bli-
ve fastsat, at apotekere mindst fire gange årligt skal føre tilsyn på deres apo-
teksfilialer. Hertil kommer, at apotekeren skal sikre, at der foreligger en skriftlig
instruks, der beskriver i hvilke situationer, en farmaceut skal kontaktes.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Dorthe Rodian Arleth