Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35
Offentligt
1436587_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1401990
Dok nr.: 1580741
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 14. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 48 (L 35) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 48:
’’Er der forudset et fast tilskud til alle vagtapoteker, eller vil der blive gennem-
ført en licitation blandt de stedlige apoteker? ”
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at i alt ca. 34 apoteker inden for en regional forde-
ling vil skulle varetage vagttjeneste. De ca. 34 apotekere vil blive valgt af
Sundhedsstyrelsen efter indstilling fra regionsrådene med henblik på at skabe
sammenhæng mellem det regionale sundhedsvæsen, herunder særligt akut-
og vagtlægefunktionen.
Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslaget, at det er hensigten at
etablere en ny vagtordning pr. 1. januar 2017, og at Sundhedsstyrelsen efter
lovens ikrafttræden (1. juli 2015) vil lave et opslag på styrelsens hjemmeside,
der indkalder ansøgninger om vagttjeneste. Ansøgninger, som imødekommes,
vil få tildelt vagttjeneste fra den 1. januar 2017 og fem år frem. Inden udløbet
af femårsperioden gentages processen. Det er apotekeren (ejeren), som skal
ansøge, men vagtforpligtelsen kan varetages på apoteker såvel som apoteks-
filialer.
Apoteker, der varetager vagttjeneste, vil modtage honorering for løsning af
opgaven med at sælge lægemidler uden for normal åbningstid. Honoreringen
vil ikke ske som en licitation/udbud, men til et fastsat årligt tilskud på ca. 1 mio.
kr. Apotekere, herunder apotekere med filialer, vil derfor skulle konkurrere på
serviceniveau og beliggenhed i forhold til at varetage vagttjeneste.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Dorthe Rodian Arleth