Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 35
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1401990
Dok nr.: 1581427
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 10. november 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 36 (L 35) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
’’Kan ministeren oplyse, om der er en trykfejl i det notat, som ministeren udle-
verede ved den tekniske gennemgang af lovforslaget, så der i punkt 3, hvor
der står, at Sundhedsstyrelsen har ret til at nedlægge en frivilligt oprettet filial i
forbindelse med en ledig apotekerbevilling, skulle have stået "opretholdt" i
overensstemmelse med lovteksten og lovbemærkningerne? Jf. bilag 3 på L
35.”
Svar:
Af notat udleveret til SUU i forbindelse med den lovtekniske gennemgang
fremgik følgende angivet som punkt 3:
”
3. Ingen erstatning ved nedlæggelse af frit oprettede apoteksfi-
lialer og apoteksudsalg (§ 70, stk. 6 og 7)
Den friere adgang til oprettelse af apoteksfilialer og apoteksudsalg har desu-
den betydning ift. reglerne om erstatning for nedlæggelse af en apoteksfilial el-
ler et apoteksudsalg, hvor det foreslås, at der ikke fra statens side ydes erstat-
ning for tab, der er forbundet med det forhold, at Sundhedsstyrelsen i forbin-
delse med en ledig apotekerbevilling beslutter at nedlægge en frit oprettet filial
eller apoteksudsalg, jf. § 70, stk. 6 (apoteksfilialer) og stk. 7 (apoteksudsalg).”
Der henvises i den forbindelse til lovforslaget § 1, nr. 27, som vedrører indsæt-
telse af stk. 6 og 7 (og 8) i § 70 i apotekerloven, som lyder:
”Stk. 6.
Har den afgående apoteker oprettet apoteksfilialen efter den 1. juli 2015, fin-
der stk. 1, 2 og 4 ikke anvendelse på tab, der relaterer sig til nedlæggelse eller flytning
af apoteksfilialen, medmindre apoteksfilialen er oprettet eller opretholdt på baggrund
af et påbud fra Sundhedsstyrelsen efter § 7, stk. 1.
Stk. 7.
Har den afgående apoteker oprettet apoteksudsalget efter den 1. juli 2015, fin-
der stk. 1 ikke anvendelse på tab, der relaterer sig til nedlæggelse eller flytning af apo-
teksudsalget, medmindre apoteksudsalget er oprettet eller opretholdt på baggrund af et
påbud fra Sundhedsstyrelsen efter § 7, stk. 1.”
Jeg forstår spørgsmålet således, at punkt 3 i det papir, som blev udleveret ved
den lovtekniske gennemgang, ikke anses for fyldestgørende i forhold til lov-
forslaget og bemærkningerne hertil.