Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34
Offentligt
1424231_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse
Formand Anja Plesner Bloch
Brugernes Akademi
København, den 21. november 2014
Sags nr.: 1400770
Dok. nr.: 1580492
Kære Anja Plesner Bloch
Tak for jeres e-mail af 30. oktober 2014 om lovforslag nr. L 34, hvormed der
foreslås indført et sæt nye rettigheder for personer, som ønsker at komme i
stofmisbrugsbehandling, og et sæt modsvarende pligter for kommunerne, som
er ansvarlige for stofmisbrugsbehandlingen.
I jeres e-mail giver I udtryk for, at Brugernes Akademi blev glade for forslaget
om de nye rettigheder. Samtidig gør I opmærksom på, hvad det efter Bruger-
nes Akademis opfattelse vil betyde, hvis fristen for at gennemføre en læge-
samtale fastsættes til 14 dage og ikke til tre dage.
Det er rigtigt, at der med det udkast til lovforslag, som hen over sommeren var
i høring hos bl.a. Brugernes Akademi, var lagt op til, at en lægesamtale skulle
gennemføres senest tre hverdage efter henvendelsen til kommunen. Parallelt
med høringen var udkastet genstand for såkaldte DUT-forhandlinger, dvs.
forhandlinger om økonomisk kompensation til kommunerne.
I forbindelse med DUT-forhandlingerne gav KL udtryk for, at det ville være
forbundet med meget store udgifter, hvis fristen blev fastsat til tre hverdage, og
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anerkender, at en frist på tre hverda-
ge ville medføre større udgifter end de seks mio. kr., som blev afsat med sats-
puljeaftalen for 2014.
I forbindelse med høringen pegede KL i øvrigt på, at en frist på tre hverdage
ville vanskeliggøre arbejdet for et betydeligt antal kommunale behandlingstil-
bud, hvortil kommer, at Centerlederforeningen gav udtryk for, at fristen ville
lægge et betydeligt ressourcepres på små kommuner. Dansk Sygeplejeråd og
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje gav udtryk for deres bekymring for,
hvorvidt der er nok kvalificerede læger til at varetage opgaven. Rådet for Soci-
alt Udsatte pegede på samme problemstilling og nævnte, at lægemangel kan
være en udfordring i forhold til opfyldelse af kravet.
Det er baggrunden for, at det med lovforslag nr. L 34 er foreslået, at en læge-
samtale skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandlin-
gen, dvs. senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Den planlagte registrering og indberetning, som skal gøre det muligt at følge
op på den kommunale indsats i forhold til de foreslåede rettigheder, vil vise,
hvor hurtigt lægesamtalerne gennemføres i praksis. Således vil kommunerne
bl.a. skulle registrere og indberette både datoen for henvendelsen fra perso-
ner, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, og datoen for gennemfø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1424231_0002.png
Side 2
relsen af en lægesamtale. De registrerede og indberettede oplysninger vil
indgå i en evaluering, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er indstil-
let på at gennemføre i 2017.
Da Brugernes Akademis bekymring over fristen først og fremmest synes at
omhandle personer med abstinenser, der – som jeg kan forstå på jeres e-mail
– kan være meget ubehagelige, skal jeg gøre opmærksom på, at hvis en per-
son med et akut behov for lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedslo-
ven henvender sig til en kommune med et ønske om at komme i behandling,
og det ikke er muligt for kommunen at opfylde det akutte behandlingsbehov,
så bør kommunen vejlede personen om muligheden for, at andre end kommu-
nalt ansatte læger, f.eks. egen praktiserende læge, kan iværksætte abstinens-
behandling, som kan vare i en kort periode, indtil den egentlige stofmisbrugs-
behandling er sat i værk.
Jeg synes, at det er vigtigt at holde fast i, at de nye rettigheder, som foreslås
med lovforslag nr. L 34, er udtryk for en væsentlig forbedring. F.eks. får alle,
som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, ret til en lægesamtale inden
behandlingens iværksættelse. Det har de ikke i dag. Og de, der ønsker at
komme i lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven, får ret til at
komme i behandling senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Det
har i dag kun de, der ønsker at komme i social stofmisbrugsbehandling efter
serviceloven.
Selv om Brugernes Akademi kunne have ønsket sig en anden frist for gen-
nemførelse af lægesamtaler, håber jeg derfor, at I bliver glade for de nye ret-
tigheder, som efter planen skal træde i kraft den 1. januar 2015.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup