Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1400770
Dok nr.: 1574430
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. november 2014
stillet følgende spørgsmål 18 (L 34) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado
(KF).
Spørgsmål 18:
”Mener ministeren, at der er risiko for, at misbrugere af hårde stoffer, som øn-
sker at komme i behandling, kan miste motivationen, hvis det tager for lang tid
for myndighederne at tilbyde den hjælp, der er behov for?”
Svar:
Begrebet ”hårde stoffer” anvendes ikke i lovgivningen om euforiserende stof-
fer, men Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse antager, at der med ”hårde
stoffer” sigtes til heroin og andre opioider, og ministeriet lægger derfor dette til
grund for besvarelsen, jf. besvarelsen af spørgsmål 16 (L 34).
Der er næppe nogen tvivl om, at hvis det tager for lang tid at tilbyde behand-
ling for misbrug af heroin og andre opioider, så er der risiko for, at den person,
som ønsker at komme i behandling, mister motivationen. Det samme må i øv-
rigt antages at gælde for behandling af misbrug af andre euforiserende stoffer.
Det er derfor vigtigt at behandlingen iværksættes hurtigst muligt.
I dag gælder der imidlertid ingen ret til at få lægelig stofmisbrugsbehandling ef-
ter sundhedsloven iværksat inden for en bestemt frist. Med lovforslaget fore-
slås indført en ret til at få iværksat behandlingen senest 14 dage efter, at per-
sonen har henvendt sig til kommunen. Den foreslåede frist svarer til den frist,
der siden 1. januar 2003 har været gældende efter serviceloven. Med den fo-
reslåede frists indførelse vil personer i lægelig stofmisbrugsbehandling efter
sundhedsloven altså blive ligestillet med personer i social stofmisbrugsbe-
handling efter serviceloven.
Det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen,
således at kommunens forpligtelser i henhold til lovgivningen opfyldes.
Hvis en person med et akut behov for lægelig stofmisbrugsbehandling efter
sundhedsloven henvender sig til en kommune med et ønske om at komme i
behandling, og kommunen har tilrettelagt behandlingsindsatsen således, at det
ikke er muligt at opfylde det akutte behandlingsbehov, bør kommunen vejlede
personen om muligheden for, at andre end kommunalt ansatte læger, f.eks.
egen praktiserende læge, kan iværksætte abstinensbehandling, som kan vare