Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 34
Offentligt
1424160_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 21. november 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLPE
Sags nr.: 1400770
Dok nr.: 1574334
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. november 2014
stillet følgende spørgsmål 10 (L 34) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF).
Spørgsmål 10:
”Hvor meget vurderer ministeren, at det vil koste, såfremt en ændring af L 34
indebærer, at opioidafhængige, der søger substitutionsbehandling, skal sikres
ret til en lægesamtale inden 3 hverdage?”
Svar:
Med det udkast til lovforslag, som var i høring i perioden 11. juli-22. august
2014, var der lagt op til, at en lægesamtale skulle gennemføres senest tre
hverdage efter henvendelsen til kommunen. Parallelt med høringen var udka-
stet genstand for DUT-forhandlinger med KL.
I forbindelse med DUT-forhandlingerne gav KL udtryk for, at det ville være for-
bundet med meget store udgifter, hvis den omhandlede frist blev fastsat til tre
hverdage. Efter KL’s opfattelse ville udgifterne udgøre 26,1 mio. kr. årligt.
Selv om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke var enig i KL’s bereg-
ningsforudsætninger, herunder med hensyn til antal lægesamtaler og samta-
lernes varighed, anerkender ministeriet, at en frist på tre hverdage ville medfø-
re større udgifter end de seks mio. kr., som blev afsat med satspuljeaftalen for
2014. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har været i kontakt med KL
med henblik på en vurdering af, hvor store udgifter det ville medføre, hvis kun
et mindretal – nemlig de personer med et misbrug af heroin eller andre opioi-
der, som ønsker at komme i lægelig stofmisbrugsbehandling efter sundheds-
loven, jf. besvarelsen af spørgsmål 8 (L 34) – skulle være omfattet af denne
frist. Det er imidlertid ikke umiddelbart muligt at foretage en sådan vurdering,
som vil kræve en nærmere analyse, men efter KL’s opfattelse ville også dette
medføre større udgifter end de seks mio. kr. Det hænger sammen med det be-
redskab, der ville være nødvendigt for, at enhver person, som retter henven-
delse til en kommune med et ønske om at komme i substitutionsbehandling,
skulle kunne tilbydes en lægesamtale senest tre hverdage efter henvendelsen,
uanset hvor og hvornår henvendelsen finder sted.
I forbindelse med høringen pegede KL i øvrigt på, at en frist på tre hverdage
ville vanskeliggøre arbejdet for et betydeligt antal kommunale behandlingstil-
bud, hvortil kommer, at Centerlederforeningen gav udtryk for, at fristen ville
lægge et betydeligt ressourcepres på små kommuner. Dansk Sygeplejeråd og
Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje gav udtryk for deres bekymring for,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
hvorvidt der er nok kvalificerede læger til at varetage opgaven. Rådet for Soci-
alt Udsatte pegede på samme problemstilling og nævnte, at lægemangel kan
være en udfordring i forhold til opfyldelse af kravet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse nåede på den baggrund til enighed
med KL om, at udgifterne skønnes at ville udgøre seks mio. kr., hvis det fast-
sættes, at lægesamtalen skal finde sted senest inden iværksættelse af stof-
misbrugsbehandlingen, dvs. senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Det er i den forbindelse skønnet, at 3.000 personer svarende til 2/3 af dem,
som ikke hidtil har haft ret til en lægesamtale, vil tage imod tilbuddet. På grund
af usikkerhed om skønnet blev ministeriet og KL enige om at genoptage DUT-
sagen primo 2017 og om, at genoptagelsen skal ske på baggrund af en opgø-
relse over antallet af lægesamtaler i 2016.
Den planlagte registrering og indberetning, som skal gøre det muligt at følge
op på den kommunale indsats i forhold til de foreslåede rettigheder, vil vise,
hvor hurtigt lægesamtalerne gennemføres i praksis. Således vil kommunerne
bl.a. skulle registrere og indberette både datoen for henvendelsen fra perso-
ner, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, og datoen for gennemfø-
relsen af en lægesamtale. De registrerede og indberettede oplysninger vil ind-
gå i den evaluering, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er indstillet
på at lade foretage, jf. besvarelsen af spørgsmål 15 (L 34).
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lars Petersen