Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 32
Offentligt
1430052_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail [email protected]
www.uvm.dk
03-12-2014
I forbindelse med behandlingen af (L 32) Forslag til lov om ændring af
lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (Fornyelse
af frie fagskolers undervisningstilbud m.v.) har udvalget i brev af 21.
november 2014 efter ønske fra Anni Matthiesen (V) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Kan ministeren bekræfte, at ophævelsen af forbuddet mod at leje byg-
ninger for folkehøjskolerne, jf. lov nr. 1605 af 26/12-13, ikke medfører
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige?”
Svar:
Kulturministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet bidraget
med følgende:
”Kulturministeren oplyser, at det var et sigte med højskoleloven at brem-
se faldet i antallet af folkehøjskoler. Derfor har den nye højskolelov lem-
pet nogle af de krav, der tidligere blev stillet til etablering af nye folkehøj-
skoler, bl.a. kravet om ejerskab til en højskoles bygninger og arealer.
Det fremgik af lovforslaget, at højskoleloven ikke ville medføre økono-
miske og administrative konsekvenser for det offentlige.”
Jeg kan hertil supplerende oplyse, at de nye bestemmelser om bygninger i
højskoleloven ikke indebærer, at der er sket en ophævelse af forbuddet
mod at leje bygninger. Hovedreglen ifølge højskolelovens § 3, stk. 1, nr.
6, er fortsat, at skolen skal være ejer af skolens bygninger og arealer eller
hovedparten heraf og ikke må eje bygninger eller arealer sammen med
andre. Efter højskolelovens § 3, stk. 5, kan en højskole imidlertid i op til
10 år leje bygninger og arealer til afløsning af eksisterende bygninger og
arealer, ved udvidelse af bygninger mv. og ved etablering af nye højsko-
ler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Med hensyn til de økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige af lovforslaget henviser jeg til min besvarelse af spørgsmål 2.
Med venlig hilsen
Christine Antorini