Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
L 26
Offentligt
1422978_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 20. november 2014
”Ministeren bedes kommentere høringssvaret af 2. oktober 2014 fra Statsfor-
valtningen, jf. L 26 - bilag 2.”
1) I høringssvaret påpeges det, at lovforslaget giver mulighed for, at en ansøger,
som fortsat er gift, men som har etableret et nyt samliv med en anden, både kan
opfylde betingelserne for at stedsbarnsadoptere sin ægtefælles barn, og en ny
samlevers barn.
Det er ikke intentionen med lovforslaget at give en ansøger, der fortsat er gift,
men som samtidig har etableret et samliv med en anden, en generel adgang til
frit at vælge, hvem denne ønsker at adoptere sammen med.
Det helt klare udgangspunkt er, at en ansøger, der gift eller frasepareret, men
som samtidig har etableret et samliv med en anden, ikke kan adoptere sammen
med sin ægtefælle. Tilsvarende vil udgangspunktet i en sådan situation være, at
ansøgeren heller ikke kan adoptere sammen med sin samlever.
Begrundelsen herfor er, at betingelserne for adoption i en sådan situation som
altovervejende hovedregel ikke vil være opfyldt. For at blive godkendt som adop-
tanter er det af afgørende betydning, at ansøgerne lever i et stabilt parforhold,
hvilket efter fast praksis er en forudsætning for et gunstigt adoptionsforløb. Er
det ikke tilfældet, kan det grundlæggende krav, hvorefter adoptionen skal være
til gavn for barnet, ikke antages at være opfyldt.
Side 1 af 3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Der kan imidlertid være helt særlige situationer, hvor hensynet til barnet vejer så
tungt, at der kan være grund til ikke at tillægge ansøgerens civile status betyd-
ning. Der kan være tilfælde, hvor ansøgeren på grund af ydre omstændigheder
ikke kan ændre sin civile status, eller hvor der i øvrigt foreligger helt særlige
omstændigheder. Det er imidlertid altid en forudsætning, at hensynet til barnet
taler afgørende for, at der i det konkrete tilfælde ses bort fra ansøgerens civile
status.
Det kan således helt undtagelsesvist overvejes at lade ægtefæller, der ikke læn-
gere bor sammen, adoptere det plejebarn, som de sammen har opfostret, selv
om en af ægtefællerne – eller begge – har en samlever. I sådanne særlige tilfælde
ville et afslag på et rent objektivt grundlag kunne føre til, at en adoption, som
ellers ville være til gavn for et barn, ikke vil kunne tillades. Har ægtefællerne
f.eks. afventet, at plejebarnet blev myndigt og herudover undladt at lade sig
skille, vil hensynet til barnet kunne veje så tungt, at det i den endelige afvejning
ikke tillægges afgørende betydning, at ægtefællerne har etableret et nyt samliv
med en anden.
Det bemærkes i den forbindelse, at stedbarnsadoption efter gældende ret vil
kunne gennemføres, selvom stedforælderen ikke længere er sammen med den
biologiske forælder og har giftet sig igen. Stedbarnsadoption af en tidligere æg-
tefælles barn kræver ikke, at der foreligger et samtykke fra stedforælderens
eventuelle nye ægtefælle.
Det vil endvidere helt undtagelsesvist kunne overvejes at lade samlevende adop-
tere sammen, selv om en af dem er gift, hvis hensynet til barnet taler afgørende
for det. Også i sådanne særlige tilfælde ville et afslag på et rent objektivt grund-
lag kunne føre til, at en adoption, som ellers ville være til gavn for et barn, ikke
vil kunne tillades. Er en samlevende ansøger fortsat gift, f.eks. fordi ansøgerens
skilsmissesag i udlandet strækker sig over flere år, og vil dette føre til, at ansø-
geren ikke vil kunne opfylde alderskravet, vil hensynet til barnet kunne veje så
tungt, at det i den endelige afvejning ikke tillægges afgørende betydning, at
ansøgeren fortsat er gift. Tilsvarende betragtninger vil kunne gøre sig gældende,
hvor hensynet til barnet i tilfælde af en stedbarnsadoption taler afgørende for en
adoption.
Hvorvidt der foreligger grunde, som er tilstrækkeligt tungtvejende til, at der helt
undtagelsesvist kan ses bort fra en ansøgers civile status, vil bero på en konkret
vurdering. Som i alle andre tilfælde vil adoptionen være betinget af, at betingel-
serne for adoption samlet set er opfyldt. En ansøgers civile status er således blot
en del af det samlede bedømmelsesgrundlag, herunder i vurderingen af hvorvidt
adoptionen er til gavn for barnet, ligesom selve karakteren af ansøgernes ind-
byrdes forhold vil indgå i denne vurdering.
Det vil i de administrative forskrifter til loven nærmere blive uddybet og beskre-
vet i hvilke helt særlig tilfælde ovenstående vil kunne overvejes.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
2) I høringssvaret påpeges det endvidere, at kravet om at samlevende skal adop-
tere sammen medfører, at en godkendt eneadoptant, som står på venteliste til et
barn, og som er samlevende på tidspunktet for bevillingen, skal igennem en ny
fælles godkendelsesprocedure.
Hertil bemærkes, at alle godkendte adoptanter allerede i dag er forpligtede til at
oplyse Statsforvaltningen om væsentligt ændrede forhold. Statsforvaltningen
skal herefter tage stilling til, om godkendelsen eventuelt skal trækkes tilbage og
om en ny godkendelsesprocedure eventuelt skal iværksættes. Den nærmere ud-
møntning vil blive beskrevet i de administrative forskrifter.
3) I høringssvaret foreslås det, at de kriterier, der er afgørende for, om samle-
vende skal adoptere sammen eller ikke kan adoptere sammen, indarbejdes i
lovteksten.
De kriterier, der indgår i vurderingen af, om der foreligger et stabilt parforhold
af ægteskabslignende karakter skal fortolkes i overensstemmelse med gældende
praksis. Hvorvidt der foreligger et stabilt parforhold af ægteskabslignende karak-
ter vil bero på en konkret vurdering. Den nærmere udmøntning vil blive beskre-
vet i de administrative forskrifter.
4) Endelig kan jeg for så vidt angår det spørgsmål, der i høringssvaret er rejst
om forældremyndighed i relation til samlevende, oplyse, at der fremsættes et
ændringsforslag til lovforslaget, som sikrer, at samlevende automatisk tillægges
forældremyndigheden over barnet ved adoption i lighed med, hvad der gælder
for ægtefæller.
Manu Sareen
/Malene Vestergaard