Kulturudvalget 2014-15 (1. samling)
L 22
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. november 2014
Folketingets Kulturudvalg har den 14. november 2014, stillet mig følgende spørgsmål,
nr. 2 (L 22), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. november 2014 fra
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, jf. L 22 – bilag 3”
Svar:
SAML giver i sin henvendelse af 14. november 2014 blandt andet udtryk for bekymring
for, om de ikke-kommercielle elektroniske medier fremover kan løfte opgaven med at
inddrage, informere og oplyse borgerne i lokalsamfundet.
SAMLS bekymring skyldes, at der ifølge sammenslutningen skæres drastisk i antallet
af programtilladelser og risikoen for, at sendeområderne ændres, således at der i
fremtiden vil være en række kommuner, hvor der ikke findes en ikke-kommerciel radio-
eller tv-station.
SAML er dog enige i intentionerne, der ligger bag kravet om ”lokalt indhold”, lokal
tilstedeværelse samt at der ikke kan ydes driftsstøtte til produktionsselskaber samt i
intentionerne om en højnelse af kvaliteten på de enkelte radio- og tv-stationer.
Det foreslås dog, at begrebet ”lokalt indhold” omformuleres til ”lokal forankring”, da
fortolkningen af begrebet lokalt indhold efter sammenslutningens opfattelse er for
subjektiv, for snæver og samtidig forhindrer mediesvage grupper i at komme til orde.
Det er SAMLs opfattelse, at højnelse af kvaliteten ikke sker ved at skære i antallet af
programtilladelser. Højnelse af kvaliteten, både journalistisk og teknisk, sker
udelukkende ved uddannelse af stationernes medarbejdere.
Dok. nr. 2426360