Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
L 205
Offentligt
1533060_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 12. maj 2015 stillet følgende spørgsmål til L
205, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen
(EL).
22. maj 2015
J.nr. -
Spørgsmål 1:
”Hvad er erfaringerne fra de to forsøgsordninger med jobpræmie til kontant-
hjælpsmodtagere, der blev iværksat i henholdsvis 2010 og 2012? Har de ført til, at
der blev skabt flere arbejdspladser, kom der totalt set flere i arbejde, og i bekræf-
tende fald, hvor mange flere kontanthjælpsmodtagere kom i arbejde, sammenlignet
med tidligere, hvor der ingen bonus var?
Endeligt svar:
Der er i de senere år igangsat to forsøg med en jobpræmieordning; en ordning for
langtidsledige enlige forsørgere og en ordning for langvarigt ledige kontant-
hjælpsmodtagere. Ordningen for enlige forsørgere er afsluttet og evalueret efterføl-
gende, mens ordningen for langvarige kontanthjælpsmodtagere er afsluttet, og eva-
luering forventes afsluttet medio 2015.
Jobpræmieordning for enlige forsørgere
I perioden 1. januar 2011 og frem til 31. december 2012 kørte den midlertidige
jobpræmieordning for enlige forsørgere som en forsøgsordning. Ordningen inde-
bar, at enlige forsørgere, der havde været ledige i mindst 47 uger i perioden fra au-
gust 2009 til august 2010, og som var berettigede til ekstra børnetilskud pr. 2. au-
gust 2010, fik en skattefri månedlig præmie i den periode, de havde skattepligtig
lønindkomst i forsøgsperioden. Præmien udgjorde 4 pct. af lønindkomsten, dog hø-
jest 600 kr. om måneden.
Ifølge loven om den 2-årige forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere
skulle de beskæftigelsesmæssige effekter evalueres efter ordningens udløb. Davæ-
rende Arbejdsmarkedsstyrelse (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering)
fik i den forbindelse udarbejdet følgende to analyser:
Implementeringen af jobpræmieordningen i kommunerne, som er udarbej-
det af Rambøll Management Consulting.
De beskæftigelsesmæssige effekter af jobpræmieordningen for enlige for-
sørgere, som er udarbejdet af Professor Michael Rosholm og Professor Mi-
chael Svarer (Aarhus Universitet) i samarbejde med Kraka. Evalueringen
blev offentliggjort i november 2013.
Hovedresultaterne fra Rambølls implementeringsanalyse er:
L 205 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad erfaringerne er fra de to forsøgsordninger med jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere, der blev iværksat i henholdsvis 2010 og 2012, til beskæftigelsesministeren
Målgruppen vurderes at være informeret om ordningen. Således vurderes
92 pct. af kommunerne at have opfyldt lovkravene om udsendelse af in-
formationsbreve til borgerne i målgruppen.
Tidspunktet for information af borgerne varierer. Af de kommuner, der har
informeret enlige forsørgere i målgruppen om deres berettigelse til en job-
præmie, har langt hovedparten af kommunerne (83 pct.) videregivet infor-
mationen i de første måneder af ordningens levetid.
Hovedresultaterne fra Rosholm, Svarer og Kraka’s effektanalyse er:
Jobpræmieordningen øger målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet.
Målgruppen har en signifikant højere beskæftigelsesgrad efter indførslen af
jobpræmieordningen relativt til kontrolgrupperne. Effekten vurderes
ikke
at
være afhængig af kommunernes forskellige implementeringsstrategier,
som belyst i Rambølls implementeringsanalyse.
I løbet af de knap 2 år, hvor de enlige forsørgere følges, opnår de i gen-
nemsnit ca. 6 ugers ekstra beskæftigelse set ift. kontrolgruppen der sam-
menlignes med. Det svarer til ca. 900 ekstra fultidspersoner i beskæftigel-
se. Der er i evalueringen ikke set på antallet af ugentlige timer i den efter-
følgende beskæftigelse.
Siden analysen er offentliggjort, er man blevet opmærksomme på, at der i effekt-
analysen ikke er taget højde for børnenes alder. Det kan have betydning for be-
skæftigelsesomfanget, ikke mindst for kontanthjælpsmodtagere på barsel. Dette
bevirker, at resultaterne kan være overvurderede.
KORA er i øjeblikket ved at evaluere på de mere langsigtede effekter for målgrup-
pen af enlige forsørgere, sådan at man kan se på, hvorvidt de enlige forsørgere er
lykkedes med at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen for-
ventes at være afsluttet medio 2015.
Jobpræmieordning for langvarige kontanthjælpsmodtagere
Som led i finanslovsaftalen for 2012 blev indført en midlertidig jobpræmieordning
for langvarigt ledige kontanthjælpsmodtagere. Personer, der i perioden 1. marts
2011 til 29. februar 2012 havde modtaget enten kontanthjælp, starthjælp eller
introduktionsydelse i minimum 90 procent af tiden, var omfattet af ordningen. Per-
soner omfattet af denne ordning vil kunne få udbetalt en jobpræmie på op til 600
kr. hver måned, hvis de kommer i arbejde i perioden 1. juni 2012 - 31. maj 2014.
Evalueringen af ordningen, der ligeledes gennemføres af KORA, forventes afsluttet
medio 2015.
Litteraturreveiw om jobpræmier
KORA udarbejder ligeledes i øjeblikket et litteraturreview om jobpræmieordnin-
ger, som opsamler danske og internationale effektstudier om jobpræmier. Reviewet
forventes færdigt medio 2015.
Formålet med jobpræmieordningen er ikke at stimulere økonomien og skabe ar-
bejdspladser på helt kort sigte og dette behandles af denne årsag heller ikke i nogen
af de ovenstående analyser.
2
L 205 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad erfaringerne er fra de to forsøgsordninger med jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere, der blev iværksat i henholdsvis 2010 og 2012, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
3