Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20
Offentligt
1431521_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. december 2014
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. december 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hen-
ning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 17 i forbindelse med L20 forslag til lov om offentlige
veje mv.:
Transportministeriet var enig med Enhedslisten i, at man godt kunne skærpe
begrebet ”samlet trafikal vurdering” ved at præcisere i bemærkningerne til lov-
forslaget, at kommunale veje ikke kan nedklassificeres til private fællesveje,
hvis der er en gennemkørende trafik på mere end 50%. Dette skulle være en
”spejlrefleksvirkning” af privatvejlovens §58, stk.3, hvorefter grundejerne kan
kræve en privat fællesvej optaget som offentlig vej, hvis den gennemkørende
trafik udgør mere end 50% af den samlede trafik (jf. notat fra omkring septem-
ber 2013). I forlængelse af heraf bedes ministeren forklare, hvorfor man ikke i
lovforslaget har fastholdt den forståelse med Enhedslisten, man var kommet
frem til i tidligere drøftelser af forslaget til en ny vejlov.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at bestemmelsen i § 58, stk. 3, i lov om private fællesveje
medfører, at enten skal kommunalbestyrelsen
1.
optage en privat fællesvej som kommunevej,
eller
2. med politiets samtykke etablere færdselsregulerende foranstaltninger,
der er egnede til at nedbringe andelen af den gennemgående motorkø-
rende færdsel til under 50 pct. af den samlede motoriserede færdsel på
vejen. Dette gælder dog kun, hvis en trafiktælling efter § 58, stk. 2, har
vist, at mere end halvdelen af den motoriserede færdsel på vejen er
uvedkommende.
Bestemmelsen administreres i lighed med vejlovens § 23, stk. 1 (lovforslagets §
15) af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen er dermed bekendt med
begge bestemmelser. Jeg har derfor ikke fundet det nødvendigt med en henvis-
ning til privatvejslovens § 58, stk. 3, i bemærkningerne til lovforslagets § 15.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1431521_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke