Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 20
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. december 2014
2014-4499
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 3. december 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål vedrørende L 20 – Forslag til lov om offentlige veje m.v., som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 16:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2014 fra Dansk
Ledningsejerforum, jf. L 20 – bilag 8.
Svar:
Henvendelsen fra Dansk Ledningsejerforum (DLF) drejer sig om det såkaldte
gæsteprincip, der i lovforslaget er forankret i § 77. DLF tager udgangspunkt i
mit svar på TRU L 20 spørgsmål 8, idet DLF anfægter præmissen om, at gæste-
princippet er en videreførelse af gældende ret.
Formuleringen af gæsteprincippet er – som beskrevet i spørgsmål 8 – ændret
og bragt i overensstemmelse med Højesterets praksis. Dette betyder bl.a., at det
fremover klart vil fremgå af § 77, at gæsteprincippet finder anvendelse på ar-
bejder, ”der iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål,
som vejmyndigheden kan varetage”. Den citerede del af bestemmelsen er en
formulering, der direkte fremgår af Højesterets praksis.
DLF mener på den baggrund, at der reelt er tale om en udvidelse af gæsteprin-
cippets anvendelsesområde, da begrebet ”vejformål” henviser til lovforslagets §
1, der angiver, hvilke formål det særligt er hensigten at tilgodese ved loven.
Denne slutning mener jeg ikke er rigtig. § 1 er ganske vist ny, idet den gældende
vejlov ikke har en egentlig formålsbestemmelse, men de formål, der opregnes i
§ 1, er ligeledes udtryk for en sammenskrivning af gældende praksis. Formåls-
bestemmelsen indeholder med andre ord ikke noget nyt med hensyn til, hvilke
formål vejyndighederne lovligt kan varetage efter gældende ret. Med andre ord
betyder formålsbestemmelsen blot, at retstilstanden bliver mere klar og gen-
nemskuelig – uden at der af den årsag er tale om en udvidelse af lovens og gæ-
steprincippets anvendelsesområde.