Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 198
Offentligt
1533309_0001.png
Folketingets Udvalg for Udlændinge og Integration
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Udvalget for Udlændinge og Integration har i brev af 21. maj 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 12 (L 198), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
25-05-2015
Sagsnr. 2015 - 1339
Spørgsmål nr. 12:
”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde ændringsforslag med følgende ind-
hold:
-
-
-
-
torturcentre opgraderes, så centrene er gearet til at modtage de større
mængder flygtning med krigstraumer
det sikres, at danske ledige også omfattes af mulighederne i lovforslaget, så
der ikke sker en forskelsbehandling
kommuner får mulighed for at betale transport for flygtninge, som skal i
praktik m.v. på samme vis som efter beskæftigelseslovgivningen
på baggrund af en kortlægning af, hvor og i hvilke brancher østeuropæerne
arbejder, pålægges at det jobcentre at lave samarbejder med virksomheder,
som har østeuropæere ansat, om at levere kvalificerede nydanskere til disse
jobs.”
Endeligt svar:
Efter aftale med spørger ydes der ikke teknisk bistand til at udarbejde ændringsfor-
slag, men de rejste problemstillinger adresseres i stedet som et almindeligt spørgs-
mål.
For så vidt angår torturcentre, kan det oplyses, at der ikke er identitet med lov-
forslaget, ligesom området hører under Sundhedsministerens ressort. Jeg henviser i
den forbindelse også til sundhedsministerens svar på SUU alm. del-spørgsmål 754.
Som jeg læser dit spørgsmål vedr. ”at danske ledige også omfattes af mulighederne
i lovforslaget, så der ikke sker forskelsbehandling” vedrører det ligeledes ikke lov-
forslaget, men det forsøg, som fremgår af regeringens udspil på side 15 ”5. Indvan-
drere på kontanthjælp skal i arbejde”.
Jeg kan oplyse, at forsøget indebærer, at tredjelandsstatsborgere uden for integrati-
onsprogrammet, der har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder får en ekstra
samtale og skal ud på en arbejdsplads i virksomhedspraktik, løntilskud eller nytte-
job.
L 198 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren
Begrundelsen for at målrette en ekstra virksomhedsrettet indsats til denne gruppe
er, at indvandrere i mindre grad end andre kontanthjælpsmodtagere får en virksom-
hedsrettet indsats. Fx er kun 57 pct. af indsatsen for de jobparate ikke-vestlige ind-
vandrere på kontanthjælp virksomhedsrettet, mens det for jobparate kontant-
hjælpsmodtagere med dansk baggrund gælder for 76 pct.
Samtidig har gruppen af ikke-vestlige indvandrere en markant lavere beskæftigel-
sesgrad end øvrige danskere.
I forhold til mulighederne for befordringsgodtgørelse, så indeholder L 198 et for-
slag til en ny bestemmelse om befordringsgodtgørelse, som vil medføre, at reglerne
for godtgørelse i henholdsvis integrationsprogrammet og i den generelle indsats
harmoniseres (§ 1, nr. 40). Forslaget er indarbejdet på baggrund af eksterne hø-
ringssvar fra bl.a. KL og Dansk Socialrådgiverforening forud for fremsættelsen i
Folketinget.
For så vidt angår dit forslag om at pålægge jobcentrene at lave samarbejder med
virksomheder, som har østeuropæere ansat, om at levere kvalificerede nydanskere
til disse job, vurderes det umiddelbart, at en sådan forpligtelse formentlig ikke vil
være forenelig med lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet
m.v. samt Danmarks internationale forpligtigelser, herunder i forhold til EU-retten.
Jeg synes dog samtidig, at det er en god ide at iværksætte en målrettet virksom-
hedsrettet indsats for deltagerne i integrationsprogrammet rettet mod brancher med
mangel på arbejdskraft, herunder i forhold til virksomheder, som har ansat østeuro-
pæisk arbejdskraft.
Derfor har regeringen i sit integrationsudspil lagt op til at igangsætte et forsøg med
udvikling af branchepakker.
Branchepakkerne vil være forløb, som skal opkvalificere ledige i integrationspro-
grammet med sigte mod særligt relevante brancher. I forbindelse med forsøget skal
der foretages lokale arbejdsmarkedsanalyser i de involverede kommuner, som skal
bidrage til at afdække jobmulighederne i lokalområdet for flygtninge og indvandre-
re med begrænset erfaring med det danske arbejdsmarked. Branchepakkerne vil
dermed understøtte, at indsatsen særligt målrettes brancheområder, hvor der er de
bedste muligheder for at få et job.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2