Ligestillingsudvalget 2014-15 (1. samling)
L 197
Offentligt
1532615_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Ligestillingsudvalget har i brev af 19. maj 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 2 (L
197), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Merete Riisager
(LA).
Spørgsmål nr. 2:
21-05-2015
Sagsnr. 2015 - 1122
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt andre EU-lande, herunder Tyskland, fortol-
ker forbuddet mod kønsbaseret diskrimination ligeså vidtgående som Ligebehand-
lingsnævnet i sager om eksempelvis prisforskelle på barer og natklubber?”
Endeligt svar:
Det stillede spørgsmål angår, hvordan forbuddet mod forskelsbehandling på grund
af køn uden for arbejdsmarkedet fortolkes i de øvrige EU-lande, herunder Tysk-
land.
Da reglerne om kønsdiskrimination uden for arbejdsmarkedet hører under Ministe-
riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har jeg bedt ministeren
herfor om et bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har oplyst følgende:
”Jeg er ikke fuldt ud bekendt med praksis på området i alle de øvrige EU landes na-
tionale klageinstanser og domstole.
Jeg kan dog oplyse, at der foreligger en beskrivelse af praksis i en rapport fra the
Gender Equality Working Group of Equinet, der er en sammenslutning af de natio-
nale ligestillingsorganer og klagenævn, om deres arbejde. Netværket består af 42
ligestillingsinstitutioner i 32 europæiske lande, der løbende udarbejder rapporter på
en række ligestillingsområder. Fra Danmark deltager Institut for Menneskeret-
tigheder og Ligebehandlingsnævnet i netværket.
Netværket har i oktober 2014 offentliggjort en rapport med en præsentation af
praksis i de forskellige lande på en række områder, herunder kønsligestilling uden-
for arbejdsmarkedet.
I rapporten gennemgås praksis fx vedr. adgangsforhold til mænd og kvinder i rela-
tion til fitnesscentre, restauranter og klubber, som jævnligt har været prøvet i en
række afgørelser fra forskellige lande. Det fremgår af rapporten, at der er stor for-
skel på praksis i afgørelserne imellem de forskellige lande.
 L 197 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvorvidt andre EU-lande, herunder Tyskland, fortolker forbuddet mod kønsbaseret diskrimination ligeså vidtgående som Ligebehandlingsnævnet i sager om eksempelvis prisforskelle på barer og natklubber, til beskæftigelsesministeren
I nogle tilfælde argumenteres der med, at forskelsbehandlingen er en form for posi-
tiv særbehandling, som netop har til formål at rette op på en ulighed, eller at for-
skelsbehandlingen har et overordnet godt formål, fx at et overskud fra et arrange-
ment går til et velgørende formål.
Eksempler på sådanne afvejninger ses fx i en konkret sag fra Finland, hvor et sær-
skilt rum eller åbningstid for kvinder til et fitnesscenter ikke blev anset som for-
skelsbehandling, idet formålet har været at fremme kvinders muligheder for at bru-
ge træningsfaciliteter, og at det at give mulighed for et særskilt rum eller åbningstid
eller klubber udelukkende for kvinder, blev anset som hensigtsmæssigt og nødven-
digt for at nå dette mål.
Med hensyn til eksempler fra Tyskland er der i rapporten beskrevet en sag, der
handlede om, hvorvidt det var ulovlig forskelsbehandling med gratis adgang for
kvinder til restauranter og klubber, hvor mænd skulle betale. I henhold til beskri-
velsen af den tyske lovgivning kan sådanne situationer anses for lovlige, hvis der er
tale om en fordel for det ene køn, og som der ikke er nogen, der har interesse i at
håndhæve som ulovlig. Argumentet for denne fortolkning er, at hvis en fordel for
det ene køn blev forbudt, er resultatet, at ingen får en fordel.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2