Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 195
Offentligt
1531910_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
20. maj 2015
Kontor:
Asyl- og Visumkontoret
Sagsbeh: Marie-Louise Vindahl An-
dersen
Sagsnr.: 2015-0037-0128
Dok.:
1611413
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Euro-
dacforordning) (L 195), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitik har stillet til justitsministeren den 19. maj 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Martin Henriksen
(DF).
Mette Frederiksen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 195 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, på hvilke punkter, regeringen vurderer, at lovforslaget vil henholdsvis forbedre og forværre det nuværende system, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Gennemførelse af den reviderede Eurodacforordning) (L 195):
”Ministeren bedes oplyse på hvilke punkter, regeringen vurde-
rer, at lovforslaget vil henholdsvis forbedre og forværre det
nuværende system?”
Svar:
1.
Den nye Eurodac-ordning har til formål at sikre en effektiv anvendelse
af Dublin-forordningen, og med lovforslaget gennemføres de ændringer,
som er nødvendige for, at Danmark lever op til kravene i forordningen
herom.
I forhold til den gældende forordning indeholder den nye forordning en
række bestemmelser, som forbedrer Dublin-systemet. F.eks. fastsættes der
klarere frister for optagelse af fingeraftryk og for videregivelse af fingeraf-
tryk til det centrale Eurodac-system, ligesom der skal videregives flere op-
lysninger efter den nye forordning. Der indføres også en ny ordning, hvor-
efter oplysninger om, at en udlænding har opnået international beskyttelse,
skal mærkes med henblik på, at oplysningerne om udlændingen fortsat kan
stilles til rådighed for sammenligning også efter, at udlændingen har fået
international beskyttelse. Efter den gældende forordning blokeres sådanne
oplysninger, hvilket indebærer, at en medlemsstat, som anmoder om en
sammenligning, ikke informeres, når der er et hit. Formålet med ændrin-
gen er at undgå situationer, hvor en udlænding får opholdstilladelse i flere
medlemsstater.
2.
Herudover udvides formålet med Eurodac-systemet med den nye Euro-
dac-forordning, så retshåndhævende myndigheder også kan få adgang til
oplysninger i Eurodac. Denne del af forordningen gennemføres dog ikke
med det fremsatte lovforslag, idet den ikke er omfattet af den gældende pa-
rallelaftale, men forudsætter en supplerende parallelaftale. Det er regerin-
gens opfattelse, at Danmark også bør deltage i denne del af den nye for-
ordning, og regeringen forventer at fremsætte lovforslag om gennemførel-
se heraf i næste Folketingssamling.
3.
Det skal afslutningsvist bemærkes, at hvis Danmark ikke gennemfører
de nødvendige lovændringer, vil det som udgangspunkt blive betragtet
som en opsigelse af den gældende parallelaftale, hvilket vil betyde, at
2
L 195 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, på hvilke punkter, regeringen vurderer, at lovforslaget vil henholdsvis forbedre og forværre det nuværende system, til justitsministeren
Danmark ikke lige så effektivt som i dag kan samarbejde med de øvrige
medlemsstater om overførsel af asylansøgere.
3