Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 195
Offentligt
1530336_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
18. maj 2015
Kontor:
Asyl- og Visumkontoret
Sagsbeh: Marie-Louise Vindahl An-
dersen
Sagsnr.: 2015-0037-0128
Dok.:
1602749
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Euro-
dacforordning) (L 195), som Folketingets Udvalg for Udlændinge- og In-
tegrationspolitik har stillet til justitsministeren den 11. maj 2015. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Martin Henriksen
(DF).
Mette Frederiksen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 195 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om kommentar til høringssvaret fra Retspolitisk Forening, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Gennemførelse af den reviderede Eurodacforordning) (L 195):
”Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra Retspolitisk
Forening, herunder specifikt forholde sig til foreningens be-
mærkninger om forslagets samspil med det danske retsforbe-
hold og bemærkningerne om at forslaget giver anledning til
principielle og praktiske overvejelser om retspolitiske strategi-
er og lovmæssig gyldig implementering?”
Svar:
1.
Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti indgik den 10. december 2014 den politiske aftale ”Danmark i Euro-
pol”. Det følger af aftalen, at aftalepartierne ønsker at omdanne retsforbe-
holdet til en tilvalgsordning. Tilvalgsordningen betyder, at Danmark selv
kan vælge, hvilke retsakter på området for retlige og indre anliggender
Danmark ønsker at deltage i.
Det fremgår af aftalen, at regeringen udskriver
en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
efter det kommende folketingsvalg. Folkeafstemningen skal afholdes senest i
første kvartal 2016.
Det fremgår endvidere af aftalen, at den danske udlændingepolitik fortsat skal
fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ikke vil støtte tilvalg
af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står udenfor.
På området for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter
på baggrund af parallelaftaler med EU. Det gælder Dublin-forordningen og
Eurodac-forordningen. Aftalepartierne ønsker at tilvælge disse retsakter med
henblik på fortsat deltagelse.
2.
Som det også fremgår af lovforslaget, har Danmark allerede en mellem-
statslig aftale med EU (parallelaftale) i forhold til den gældende Euro-
dacforordning.
De bestemmelser i den nye Eurodac-forordning, som vedrører proceduren
for sammenligning og videregivelse af oplysninger med henblik på rets-
håndhævelse, er ikke omfattet af den eksisterende parallelaftale.
På den baggrund indeholder lovforslaget alene de bestemmelser, som er
nødvendige for at gennemføre den del af Eurodac-forordningen, som er
omfattet af den eksisterende parallelaftale.
2
L 195 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om kommentar til høringssvaret fra Retspolitisk Forening, til justitsministeren
Der vil være behov for en supplerende parallelaftale, førend Danmark kan
deltage i den del af forordningen, der angår adgang til Eurodac med hen-
blik på retshåndhævelse.
På baggrund af mandat fra Folketingets Europaudvalg meddelte Danmark
den 5. juli 2013 Kommissionen, at man snarest ønskede at indlede for-
handlinger om en supplerende parallelaftale, der giver Danmark ret til også
at være tilsluttet den del af retsakten, der angår adgang til Eurodac med
henblik på retshåndhævelse.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt noget aftaleudkast, men
Kommissionen har meddelt Danmark, at man gerne vil forhandle herom
med henblik på, at Danmark også kan deltage i Eurodac-samarbejdet for så
vidt angår sammenligning og videregivelse af oplysninger til retshåndhæ-
velsesformål. Kommissionen har samtidig ønsket, at forhandlingerne med
Danmark skal indledes samtidig med forhandlinger med Norge, Island,
Lichtenstein og Schweiz (de associerede lande) om disse landes tilknyt-
ning. Dette har forsinket processen. Det er forventningen, at Kommissio-
nen i første halvår af 2015 vil forelægge en henstilling for Rådet om ind-
ledning af forhandlinger med Danmark og de øvrige lande. Herefter for-
ventes der at kunne indledes forhandlinger om indgåelse af separate paral-
lelaftaler mellem henholdsvis EU og Danmark og EU og de associerede
lande.
3