Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 194
Offentligt
1533358_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
26. maj 2015
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Michael Schaumburg-
Müller
Sagsnr.: 2015-0037-0127
Dok.:
1612481
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Kompetenceændring i relation til sager om
humanitær opholdstilladelse m.v.) (L 194), som Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 19.
maj 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der findes eksempler fra perioden 1985-2015, hvor en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand har ført til en ændret praksis for Justitsministeriets tildeling af humanitær opholdstilladelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Kompetenceændring i relation til sager om humanitær opholdstilla-
delse m.v.) (L 194):
”Vil ministeren oplyse, om der findes eksempler fra perioden
1985-2015, hvor en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand
har ført til en ændret praksis for Justitsministeriets tildeling af
humanitær opholdstilladelse? Spørgsmålet bedes besvaret for-
ud for 2. behandling, dog senest tirsdag den 26. maj 2015 kl.
10.00”
Svar:
1.
Adgangen til humanitær opholdstilladelse blev indført i 1985, og praksis
på området er gennem årene blevet justeret med henblik på løbende at sik-
re, at ordningen anvendes i overensstemmelse med formålet.
Et samlet overblik over udviklingen i praksis og en nærmere vurdering af
baggrunden for de justeringer af praksis, der måtte være foretaget siden
1985, herunder om der måtte være foretaget ændringer på baggrund af en
udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, vil kræve en manuel gennemgang
af et stort antal afgørelser om humanitær opholdstilladelse.
Det har desværre ikke været muligt at foretage en sådan gennemgang.
2.
Praksis på området for humanitær opholdstilladelse er dog gennem åre-
ne blevet beskrevet i en række praksisnotater, som er blevet oversendt til
Folketinget.
Praksisnotaterne indeholder – foruden en beskrivelse af gældende praksis
– også en beskrivelse af de ændringer, der er foretaget og i nogen tilfælde
baggrunden herfor.
En gennemgang af praksisnotaterne sammenholdt med praksis på området
i dag kan derfor give et billede af, hvilke ændringer der er foretaget og
baggrunden herfor. Det skal understreges, at billedet ikke er fuldstændigt.
Det skyldes bl.a., at praksisnotaterne ikke dækker perioden helt tilbage til
1985.
På den baggrund kan det oplyses, at Justitsministeriet har sammenholdt
gældende praksis for meddelelse af helbredsbetinget humanitær opholdstil-
2
L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der findes eksempler fra perioden 1985-2015, hvor en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand har ført til en ændret praksis for Justitsministeriets tildeling af humanitær opholdstilladelse, til justitsministeren
ladelse, opholdstilladelse til familier med børn, der kommer fra et land i
krig, samt opholdstilladelse efter det såkaldte overlevelseskriterium med
beskrivelsen af samme praksis i Indenrigsministeriets notat af 21. marts
1993, som blev oversendt til Folketinget den 27. april 1993.
For så vidt angår de øvrige hovedgrupper af kriterier, der i dag kan be-
grunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse, har Justitsministeriet
sammenholdt gældende praksis med beskrivelsen i de praksisnotater, som
løbende er blevet oversendt til Folketinget siden den 18. april 2006.
På baggrund af det gennemgåede materiale er det Justitsministeriets umid-
delbare vurdering, at der ikke er foretaget ændringer i forhold til praksis
for meddelelse af humanitær opholdstilladelse på baggrund af en konkret
udtalelse fra Folketingets Ombudsmand.
Det understreges, at der som anført ikke er tale om en fuldstændig gen-
nemgang af udviklingen i praksis på området for humanitær opholdstilla-
delse.
3.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at Folketingets Ombudsmand i en
udtalelse af 4. november 2013 (FOB 2013-25) bl.a. har udtalt følgende om
sin kompetence i forhold til afgørelser om humanitær opholdstilladelse:
”En afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, beror på
en skønsmæssigt præget vurdering. Jeg kan som udgangspunkt ikke foretage denne
vurdering på en anden og bedre måde end myndighederne, som har særlige forud-
sætninger for at træffe afgørelser på området, bl.a. i kraft af deres erfaringer.
Jeg kan kun kritisere sådanne afgørelser, hvis der foreligger særlige omstændighe-
der. Det kan f.eks. være, hvis myndighederne ikke har undersøgt sagen godt nok,
eller hvis afgørelsen er udtryk for usaglig forskelsbehandling. Det kan også være,
hvis afgørelsen er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder arti-
kel 2 og 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.”
I den konkrete sag fandt Folketingets Ombudsmand ikke grundlag for at
kritisere Justitsministeriets afslag på humanitær opholdstilladelse. Om-
budsmanden udtalte i den forbindelse bl.a. følgende:
”Jeg har ved min vurdering af sagen navnlig lagt vægt på, at den praksis, som er
beskrevet i notatet om praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse –
herunder beskrivelsen af, hvornår behandlingsmulighederne i hjemlandet undersø-
ges – er fremlagt for Folketinget. Praksisnotatet fra 2008 er således som nævnt
ovenfor omtalt i bemærkningerne til lovforslag nr. L 188 af 26. marts 2010, der
senere blev vedtaget som lov nr. 572 af 31. maj 2010. Hertil kommer, at såvel
3
L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der findes eksempler fra perioden 1985-2015, hvor en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand har ført til en ændret praksis for Justitsministeriets tildeling af humanitær opholdstilladelse, til justitsministeren
praksisnotatet fra 2008 som praksisnotatet fra 2010 er sendt til Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik. Jeg må anse den beskrevne praksis
for tiltrådt af Folketinget.
Det må derfor efter min opfattelse kræve meget sikre holdepunkter at anfægte mi-
nisteriets praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, herunder hvornår
behandlingsmulighederne i hjemlandet undersøges.”
Det følger af det anførte, at Folketingets Ombudsmand normalt vil være
tilbageholdende i forhold til sin prøvelse af myndighedernes skønsmæssige
vurdering af, om betingelserne for meddelelse af humanitær opholdstilla-
delse er opfyldt.
4.
Justitsministeriet skal i tilknytning til det ovenfor anførte bemærke, at
ministeriet har fundet eksempler på, at en udtalelse fra Folketingets Om-
budsmand har givet anledning til en ændring af ministeriets sagsbehand-
lingspraksis.
Som eksempel herpå kan nævnes en udtalelse fra 2008 (FOB 2008.211),
hvor Folketingets Ombudsmand af egen drift tog et generelt spørgsmål om
genoptagelse af tidligere afgjorte sager om humanitær opholdstilladelse op
til behandling. Ombudsmanden fandt bl.a., at Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration ikke uden videre kunne betragte en henvendel-
se indgivet fra udlandet om behandling af en afsluttet sag om humanitær
opholdstilladelse fra en udlænding, som var udrejst frivilligt, som en ny
ansøgning, med den virkning, at henvendelsen ville blive afvist. Ombuds-
manden fandt endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt det var undskyldeligt
eller ej, at udlændingen først efter udrejsen fremlagde nye oplysninger,
kun undtagelsesvist burde tillægges vægt, hvis oplysningerne i øvrigt kun-
ne have ført til genoptagelse. Ministeriet tilsluttede sig ombudsmandens
synspunkter og indrettede sin sagsbehandling i overensstemmelse hermed.
4