Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 194
Offentligt
1533370_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
26. maj 2015
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Michael Schaumburg-
Müller
Sagsnr.: 2015-0037-0127
Dok.:
1601913
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Kompetenceændring i relation til sager om
humanitær opholdstilladelse m.v.) (L 194), som Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 11.
maj 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Frederik Gammeltoft
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om nye oplysninger om et medicinsk præparats tilgængelighed i ansøgerens hjemland vil kunne falde ind under de typer af spørgsmål, der vil kunne prøves ved domstolene, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Kompetenceændring i relation til sager om humanitær opholdstilla-
delse m.v.) (L 194):
”Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt.
2.2.1.2.1, at en domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgø-
relser om humanitært ophold "vil være begrænset til prøvelse
af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget,
sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse". Ministeren be-
des oplyse, om nye oplysninger om et medicinsk præparats til-
gængelighed i ansøgerens hjemland vil kunne falde ind under
de typer af spørgsmål, der vil kunne prøves ved domstolene?”
Svar:
1.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt.
2.2.1.2.1, foreslås det, at kompetencen til at træffe afgørelse i sager om
humanitær opholdstilladelse overføres fra justitsministeren til Udlændin-
gestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ, og Flygtnin-
genævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8. Dette
vil også gælde nævnets afgørelser om humanitær opholdstilladelse. Som
følge heraf vil Flygtningenævnets afgørelser om humanitær opholdstilla-
delse som udgangspunkt ikke kunne prøves ved domstolene.
Domstolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser er i dag begrænset til
prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget,
sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Som udgangspunkt kan der
således ikke ske domstolsprøvelse af forhold, der angår Flygtningenævnets
bevismæssige bedømmelse af oplysninger, der har været tilvejebragt for
Flygtningenævnet på afgørelsestidspunktet, jf. f.eks. Højesterets dom af
29. august 2003, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 2405.
2.
Spørgsmålet om endelighedsbestemmelsens rækkevidde i sager om hu-
manitær opholdstilladelse vil i sidste ende skulle fastlægges af domstolene
på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag.
Justitsministeriet kan derfor ikke mere konkret udtale sig om, i hvilket om-
fang der i en situation som den, der er angivet i spørgsmålet, vil kunne ske
domstolsprøvelse.
2
L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm., om nye oplysninger om et medicinsk præparats tilgængelighed i ansøgerens hjemland vil kunne falde ind under de typer af spørgsmål, der vil kunne prøves ved domstolene, til justitsministeren
Justitsministeriet kan imidlertid oplyse, at det følger af almindelige rets-
grundsætninger, at en sag om humanitær opholdstilladelse kan genoptages,
hvis der fremkommer nye oplysninger af så væsentlig betydning for sagen,
at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet resultat,
hvis oplysningerne havde foreligget ved den oprindelige afgørelse i sagen.
3