Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
L 194
Offentligt
1532105_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
20. maj 2015
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Sagsbeh: Michael Schaumburg-
Müller
Sagsnr.: 2015-0037-0127
Dok.:
1601908
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af udlændingeloven (Kompetenceændring i relation til sager om
humanitær opholdstilladelse m.v.) (L 194), som Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justitsministeren den 11.
maj 2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Jo-
hanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i perioden siden indførelsen af udlændingelovens regel om humanitært ophold i 1985 har været eksempler på, at en udlænding, der har fået afslag på humanitært ophold, har fået medhold i en klage til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integra-
tionspolitik vedrørende forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Kompetenceændring i relation til sager om humanitær opholdstilla-
delse m.v.) (L 194):
”Ministeren bedes oplyse, om der i perioden siden indførelsen
af udlændingelovens regel om humanitært ophold i 1985 har
været eksempler på, at en udlænding, der har fået afslag på
humanitært ophold, har fået medhold i en klage til Folketingets
Ombudsmand over afgørelsen? I givet fald ønskes sagernes
nærmere omstændigheder og ombudsmandens vurdering be-
skrevet nærmere.”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det ønskes oplyst, om
der har været eksempler på, at Folketingets Ombudsmand i anledning af en
klage over et afslag på humanitær opholdstilladelse har udtalt kritik af
sagsbehandlingen eller henstillet til, at sagen blev genoptaget.
Justitsministeriet har foretaget en række søgninger i udlændingeregistret
og udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem samt i
oversigter over trykte udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og kan på
den baggrund oplyse, at der findes sådanne eksempler.
Som eksempel på en udtalelse, hvor Folketingets Ombudsmand udtalte kri-
tik, kan nævnes en udtalelse fra 2004 (FOB 2004.288), hvor ombudsman-
den fandt, at sagsbehandlingen i forhold til en konkret anmodning om gen-
optagelse af en sag om humanitær opholdstilladelse i Ministeriet for Flygt-
ninge, Indvandrere og Integration, herunder sagsbehandlingstiden, havde
været meget kritisabel. Den samlede sagsbehandlingstid var knap to år og
10 måneder, hvilket ombudsmanden efter en gennemgang af sagen mente
var urimeligt langt. Ombudsmanden fandt endvidere, at ministeriet på et
tidligere tidspunkt i sagen burde have taget stilling til spørgsmålet om op-
sættende virkning i sagen. Endelig bemærkede ombudsmanden, at ministe-
riet ikke havde besvaret en række rykkerbreve fra udlændingens tidligere
advokat, at ministeriet ikke løbende havde underrettet om, at sagen trak ud,
eller om, hvorpå sagen beroede.
Som eksempel på en udtalelse, hvor Folketingets Ombudsmand henstillede
til genoptagelse af en sag, kan nævnes en udtalelse fra 1994 (FOB
1994.132). I sagen havde Indenrigsministeriet meddelt afslag på humani-
tær opholdstilladelse i medfør af den dagældende § 9, stk. 2, nr. 2 (nu § 9
2
L 194 - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om der i perioden siden indførelsen af udlændingelovens regel om humanitært ophold i 1985 har været eksempler på, at en udlænding, der har fået afslag på humanitært ophold, har fået medhold i en klage til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen, til justitsministeren
b, stk. 1), i udlændingeloven under henvisning til, at udlændingen opholdt
sig uden for landets grænser. Ministeriet lagde i den forbindelse vægt på,
at bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse tager sigte på den situa-
tion, hvor en udlænding, der opholder sig her i landet, har fået endeligt af-
slag på sin asylansøgning. Ombudsmanden fandt imidlertid ikke, at mini-
steriet havde haft hjemmel i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, til at give
afslag på humanitær opholdstilladelse alene under henvisning til, at ud-
lændingen ikke opholdt sig her i landet. Ombudsmanden gjorde ministeriet
bekendt med sin opfattelse af sagen og henstillede, at ministeriet traf reali-
tetsafgørelse i sagen. Ministeriet tog ombudsmandens opfattelse til efter-
retning og genoptog behandlingen af udlændingens ansøgning om humani-
tær opholdstilladelse.
Det bemærkes, at det nu fremgår af udlændingelovens § 9 b, stk. 2, 1. pkt.,
at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kun kan indgives af ud-
lændinge, der opholder sig her i landet og er registrerede asylansøgere ef-
ter § 48 e, stk. 2.
3