Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (1. samling)
L 19
Offentligt
1417934_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
10. november 2014
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 19 stillet af udvalget den 4. november
2014 efter ønske fra Steen Gade (SF).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til høringssvaret fra Danhostel Danmarks
Vandrehjem, der peger på, at udviklingsselskabet Dansk Storbyturisme
bør placeres uden for Wonderful Copenhagen, og vil ministeren i den
forbindelse vurdere, om ansvaret for at udvikle dansk storbyturisme på
længere sigt evt. burde organiseres mere på linje med de øvrige turistfo-
kusområder?
Svar:
Forankringen af udviklingsselskabet Dansk Storbyturisme i Wonderful
Copenhagen skyldes Wonderful Copenhagens mangeårige erfaring med
udvikling af storbyturisme i København.
København står i dag godt i konkurrencen med andre storbyer om de in-
ternationale turister. Turismen i København har i perioden 2008-2012
oplevet en vækst på ca. 35 procent, mens den gennemsnitlige vækst for
turismen i sammenlignelige europæiske storbyer har været på ca. 29 pro-
cent.
Det følger desuden af aftalen mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og
Danske Regioner om tre regionale udviklingsselskaber for turisme af 1.
juli 2014, at Dansk Storbyturisme vil få til opgave at udvikle storbyturis-
men i et nært samarbejde med andre byer i Danmark samt Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Udviklingsindsatsen i Dansk Storbyturisme vil således ligesom udvik-
lingsindsatsen i Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og
Mødeturisme (MeetDenmark) være baseret på et tæt samarbejde mellem
relevante aktører.
Det kan endvidere bemærkes, at det følger af bemærkningerne til lov-
forslaget, at Det Nationale Turismeforum skal høres om udviklingssel-
skabets udviklingsstrategi for dansk storbyturisme, samt at Dansk Storby-
turisme skal afrapportere til Det Nationale Turismeforum om status for
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
udmøntningen af strategien. Formålet med dette er at sikre sammenhæng
mellem udviklingsstrategierne og den nationale strategi for dansk turisme.