Folketingets Socialudvalg
Dato: 12. maj 2015
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor man ikke begrænser dansk samarbejde til
afgiverlande, der har ratificeret Haagerkonventionen? Og vil ministeren herunder
redegøre for, hvilke ekstra tiltag, man vil gøre for at føre særligt tilsyn med lan-
de, der ikke har ratificeret konventionen?”
Ved vurderingen af, om Danmark bør samarbejde med et givent land, er det af-
gørende, at landet reelt er i stand til at leve op til Haagerkonventionens princip-
per, mens den formelle tilslutning til konventionen ikke isoleret set er afgøren-
de.
Det følger således af den politiske aftale om et nyt adoptionssystem, at det er
centralt, at Danmark kan have tillid til, at samarbejdsparterne efterlever Haager-
konventionens principper og de krav, der stilles til adoptionsformidlingen i lan-
dets regler og i de danske regler – dette gælder ikke mindst ved samarbejde med
lande, der ikke har tilsluttet sig konventionen. Der er mellem aftalepartierne
enighed om, at der i forhold til ikke-konventionslande skal udvises en højere
grad af påpasselighed ved vurderingen af landet som samarbejdspart. Der skal
endvidere udvises forsigtighed ved en eventuel indgåelse af samarbejde med nye
lande, der ikke har tilsluttet sig konventionen.
Der henvises endvidere til lovforslaget afsnit 3.1.2., hvoraf det følger, at det er
vigtigt med en mulighed for løbende at følge op på, om samarbejdsaftaler lever
op til de krav, der stilles fra myndighedernes side. Efter lovforslaget er det såle-
des udgangspunktet, at tilladelser til at samarbejde vil være tidsbegrænsede.
Side 1 af 2